Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

192 vokse; deres Top bliver gullig og visner i Løbet af et Par Uger; de enkelte Bladafsnit bliver uregelmæssigt indrullede (Fig. 89). Den underjordiske Del af Stængelen er mørkebrun eller sort; dens Væv har en blød, slimet eller fedtet Beskaffenhed; hyppig er den tyndere end normalt. Læggekartofler! er helt opløst; kun Rester af Huden er tilbage. Paa de sortbensyge Planter kan man se et Par nye Knolde af en Ærts eller en Nøds Størrelse; hyppigst er der dog ingen. Sortbensyg- dommen spiller en betydelig Rolle for Kartoffeldyrknin- gen derved, at et ikke ringe Procent- tal af Planterne (op til 10 pCt. eller maaske flere) hin- dres i at danne Knolde; den er al- mindelig udbredt, vistnok især paa Jyllands lette Jor- der, og findes hos alle almindelig dyr- kede Kartoffel vari- eteter, særlig hos Richters Impera- Eig. 90 Kartoffelens Sortbensyge (Bacillus -phytophthorus). Knold, gennemskaaret paa langs, visende Knoldforraadnelse udgaaende fra Navle- enden. Lidt formindsket. Efter Pethybridge. tor. Angrebet synes særlig ondartet i fugtige Somre. Men denne Sygdoms Betydning forøges yderligere derved, at Smitten kan overføres til Knoldene paa Planter, hvis Top er sund (Appel o. fl.); disse Knolde faar derved en Del brune eller violet-sorte Raadpletter, der er bløde og »vædsker« ved Tryk. Knoldene kan ogsa.a smittes gennem Navleenden, og Bakterierne gør dem da kærneraadne (Fig. 90). I begge Tilfælde kan Knoldforraadnelsen være tilstede, naar Knoldene tages