Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
domme, medens det i andre Tilfælde gælder Sygdomme,
der kunde antages at være og er bievne antagne som
smitsomme, men efter al Sandsynlighed ikke er det.
Lyspletsyge.
Denne Sygdom iagttages hos Havre, Hvede, Byg,
Runkel- og Sukkerroer, Kartofler o. fl. a. Kulturplanter
med følgende almindelige Symptomer: blege, hentørrende
Smaapletter paa Bladene, i værste Tilfælde en al-
mindelig udbredt Blegsot og som Følge heraf en al-
mindelig Svækkelse; Lyspletsyge er altid knyttet til
særlige Jordbundsforhold og optræder derfor altid paa
bestemte Marker eller vel afgrænsede Dele af saadanne,
hver Gang de ovennævnte Planter dyrkes.
Havren er den Planteart, hos hvilken Lysplet-
sygen ytrer sig hæftigst og paa mest karakteristisk
Maade; hvor Havren er pletsyg, behøver f. Eks. Byg
og Runkelroer ikke at være det, men hvor de sidste
angribes, lider Havren altid meget stærkt af Syg-
dommen. De første Symptomer kan ses, naar Havren
har 1—2 Blade; men let at iagttage bliver Sygdommen
først i Midten af Juni, naar Havren har 5—6 Blade.
Paa de syge Blade fremkommer der visne, blege, graa-
lige Pletter med brun eller svagt rødlig Rand ; de er
hyppigst paa den nederste Del af Bladpladen og er
ofte ordnede i Striber i Bladets Længderetning (Fig.
106 A og C), eller der kan fremkomme et vissent
Parti tværs over Bladpladens Grund (Fig. 106 B),
eller Bladet kan visne helt; i de sidste Tilfælde hænger
Bladpladen slapt ned, med et ejendommeligt skarpt
Knæk tæt ved Stængelen. Ved svage Angreb kan
Planterne komme til Kræfter igen og danne normale
Aks og Kærner. I ondartede Tilfælde bliver Havren
svagt udviklet, blegsottig, blødstraaet, forsynet med
mange Hvidaks; den visner ofte i Skridningstiden og
har Tilbøjelighed til at »gaa i Jorden igen«; Afgrøden