Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

8 som Snyltesvampe (Parasiter) af levende Planter eller Dyr. Medens Myceliets Vækst i store Træk er ens hos de fleste Svampe, er dette ikke Tilfældet med Sporernes Udvikling og de færdige Sporers Bygning. I denne Henseende kan der være de største Forskelligheder, og dem benytter man til Inddeling af Svampene i forskellige Grupper. Det eneste fælles Træk hos alle Svampesporer er, at de tagne enkeltvis er mikroskopiske; kun hvor de er til Stede i rigelig Mængde, viser de sig for det blotte Øje som et fint Pulver af forskellig Farve hos forskellige Svampe. Sporerne kan dannes direkte paa Myceliets Over- flade, som hos den allerede omtalte Penselskimmel eller hos Meldugsvampene, der har deres melede Ka- rakter fra de talrige hvide Sporer. Hos andre Svampe udvikles enkelte Dele af Myceliet paa en særlig Maade og har den Opgave Fig. 5. Bægerfrugter udviklede fra ent Hvilekno d af Bægersvamp (Sclero- tinia). Omtrent naturlig Størrelse. Efter Brefeld. at danne Sporerne; saaledes fremkommer de store og iøjnefaldende Frugtlegemer, som findes hos Padde- hatte (Fig. 4), Bægersvamp (Fig. 5) o. fl. Vil man studere de enkelte Sporers Udvikling, da maa man foretage en mikroskopisk Undersøgelse, og denne viser, at der findes mange forskellige Typer, af hvilke de vigtigste skal omtales i det følgende. De færreste Svampe har typisk kønnet Forplant- ning; denne kan have Karakter af en Befrugtnings- proces, d. v. s. der foregaar en Sammensmæltning af en mindre, hanlig Celle (Sædcelle) med en større, hunlig (Ægcelle); derved dannes en tykvægget, kugle- formet Ægspore (Fig. 6; i D ses den færdige Æg-