Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

224 frie i 1. Aar (J. Lind); det sidste Forhold er muligvis Resultatet af en Smitteoverførelse under Høstarbejdet. Der foregaar øjensynlig en Smitteoverførelse fra 2. Aars til 1. Aars Runkelroer; thi man kan iagttage, hvorledes Mosaiksygen Skridt for Skridt breder sig i 1. Aars Mark ud fra Frøroerne (J. Lind). Dette støttes af den Iagttagelse, at Mosaiksyge er mere fremtrædende i Marker nær Frøroer end paa mere isolerede Arealer, og at Angrebet først optræder paa 1. Aars Roer, efter at det er bleven almindeligt i Frø- marken, aldrig omvendt. Med Allard’s Forsøg for Øje ligger det da nær at antage, at Bedelusene spiller Hovedrollen som Smittebærere; herfor taler bl. a., at Mosaiksyge er særlig hyppig i Aar (f. Eks. 1911) og paa Steder, hvor Bladlusene er almindelige, og at Smitteoverførelsen fra 2. Aars til 1. Aars Roer falder sammen med den Tid, da Lusene vandrer den samme Vej. Smitte med Runkelroefrøet synes ikke at spille nogen Rolle (J. Lind); om Jordsmitte gælder det samme antagelig. Hos Kartofler har Mosaiksygen sikkert en større Betydning end almindelig antaget; syge Planter kan give halvt Udbytte sammenlignet med normale i samme Mark (J. Lind). Sygdommen forplantes med Læggeknoldene (Quanjer). Forebyggelsesmidler mod Mosaiksyge: 1) Til Frøavl benyttes kun mosaikfrie 1. Aars Runkelroer; ved Roernes Indhøstning og Aftopning maa ikke benyttes Redskaber, som har været i Be- røring med Mosaikroer. 2) Der sørges for saa stor Afstand mellem 1. Aars og 2. Aars Runkelroer som muligt. 3) Bedelusen bekæmpes med alle til Raadighed staaende Midler. 4) Læggekartofler bør kun avles paa mosaikfrie Moderplanter.