Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

226 Rande er bøjet opefter og indefter, saaledes at Under- siden vender udad og opad (Fig. 107); Farven er gul- grøn, hos de øverste Blade hyppig med en violet eller rødlig Tone; Toppen dør kun kort Tid før normalt. De øverste Blade er i Regelen meget smaa og ud- folder sig ikke paa normal Maade; Blomster ses kun sjældent. Læggekartoflerne, der frembringer blad- rullesyge Planter, er ved Lægningen ikke forskellige fra normale Kartofler af samme Størrelse; men de holder sig friske i langt længere Tid; endnu i Sep- tember kan de være vel bevarede og er større, end da de blev lagte; Læggeknoldenes Væv udtømmes kun delvis for Stivelse. Denne Sygdom kan forveksles med andre, hos os især med Sortbensygen (Stængelbakteriosen, se S. 191); denne sidste kendes sikrest ved den underjordiske Stængeldels sort- brune Farve og fedtet-slimede Beskaffenhed og ved at Lægge- knolden raadner bort paa et meget tidligt Tidspunkt. De bladrullesyge Planter danner kun faa og smaa Knolde, der ganske ligner normale; de er ligesaa an- vendelige til Spise- og Foderbrug og er ligesaa hold- bare. Men hvis de anvendes som Læggekartofler, vil de frembringe bladrullesygt Afkom, der oftest er mere medtaget end Moderplanten. De syge Individer giver ikke mere end Tredje- delen af det Udbytte, som normale Planter under samme Forhold kan yde, og jo længere Tid man fremavler de syge Kartofler, desto værre og desto mere udbredt bliver Sygdommen. Efter faa Aars Forløb kan Udbyttet af hele Marken blive mindre end Læggekartoflerne. Det samme kan blive Til- fældet, naar man anvender nyindkøbte Læggeknolde, der er avlede paa en syg Mark. Bladrullesygen er derfor af største økonomiske Betydning, og den er Aarsagen til forskellige Kartoffelsorters »Udartning« (se S. 57). At den dog ikke staar i nogen nødvendig For-