Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

228 og en anden, der skyldes en anden Svamp (Verticillium); begge disse Sygdomme frembyder Bladrulning, men forbundet med en tidlig Bortdøen af de overjordiske Dele ; de synes endnu ikke at være bemærkede i Danmark. Den ovenfor beskrevne »ægte« Bladrullesyge synes hverken at have noget med Svampe, Bakterier eller andre synlige Snyltere at gøre; det er endog tvivlsomt, hvorvidt den er smitsom; i hvert Fald kan man ikke fremkalde Sygdommen ved at pode sunde Spirer paa syge Knolde (Schander); ligeledes er det endnu ikke sikkert, om Jordsmitte gør sig gældende. Flere Patologer (Sorauer, Schander, Quanjer, Hedlund) mener derfor, at Sygdommen er af rent fysiologisk Natur, og at Tendensen til de paagældende Forstyrrelser i Stofskifte og Vækst overføres gennem Læggeknoldene; Fremtiden maa saa vise, hvad Aarsagen er til disse Forstyrrelser i Kartoffel- plantens Livsytringer. Efter Hedlund skal Tilbøjeligheden til at give bladrullesygt Afkom især findes hos Kartofler, som i nogen Tid har været dyrkede paa kold Lerjord, m. a. O. en slet Kartoffeljord ; de første Tegn til Sygdommen viser sig som en almindelig Svækkelse og Formindskelse af Udbyttet; først i senere Generationer fremkommer de typiske Bladrullesymptomer; Hedlund lægger derfor megen Vægt paa, at Læggekartofler altid avles paa let, sandet, god »Kar- toffel] ord«. Kartoffelens Rustpletsyge. Denne Sygdom findes kun i Kartoffelknoldene og er ikke synlig udvendig; skærer man Knoldene igennem, ser man paa Snitfladen talrige rustbrune Smaapletter (»indvendige Rustpletter«) eller bugtede Linjer. Knol- dene er ellers friske at se til og holdbare; efter Kogning har de en bitter Smag og ubehagelig Lugt, hvorfor de er uanvendelige som Spisekartofler. De kan bruges til Opfodring, og efter talrige overensstemmende For- søg er der ingen Risiko ved at anvende dem til Læg- ning; rustpletsyge Kartofler kan frembringe fuldstændig