Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

239 evnen hos Udsæden formindskes i nogen væsentlig Grad. Hvis man ikke ad nogen af de i de foregaaende Afsnit omtalte Veje kan skaffe smittefri Udsæd, kan man ved en omhyggelig udført Afsvampning opnaa en fuldstæn- dig Bekæmpelse af de Sygdomme, der udelukkende fremkommer ved Saasædsmitte, og en delvis Bekæmpelse, hvor andre Smitteveje ogsaa spiller en Rolle. I Tidernes Løb er der foreslaaet mange forskellige Afsvampnings- midler, af hvilke de i det følgende omtalte er de vigtigste. 1. Blaasten (Kobbervitriol, Kobbersulfat) har siden Midten af det 18. Aarhundrede særlig været an- vendt til Forebyggelse af Stinkbrand i Hvede. I Al- mindelighed benyttes den til Overbrusning af Saasæden efter følgende Forskrift: Til 100 kg Saasæd (af Hvede eller Rug) benyttes 150 Gram Blaasten, der opløses i 15 kg (1) Vand. Op- løsningen gaar lettest for sig, naar man støder den af- vejede Mængde Blaasten til Pulver og overhælder den med lidt kogende Vand i et Trækar; man omrører med en Træstok, til alt er opløst, og derefter tilsættes koldt Vand, indtil man faar den ønskede Vædskemængde; Blaastensopløsningen maa ikke komme i Berøring med Jærn eller Zink. Saasæden udbredes i en flad Dynge og overbruses med Halvdelen af Vædsken, hvorefter den omskovles; derefter overbruses med Resten af Vædsken og omskovles atter, indtil alle Kærner er fuldstændig vædede. Saasæddyngen henstaar derpaa urørt i 12 Timer, tildækket med Sække vædede i Blaastensopløs- ning. Kornet udbredes saa i et tyndt Lag og tørres saa meget, at det bliver tjenligt til Saaning. Anvendt paa denne Maade virker Blaasten fortrin- ligt over for Hvedens Stinkbrand (naar Saasæden kun er svagt smittet), Rugens Stængelbrand, samt Sneskim- mel hos Hvede og Rug. Derimod kan man ikke bekæmpe Hvedens Støvbrand, og kun med daarligt Resultat Stink- brand hos Hvede, naar Saasæden er stærkt smittet.