Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

252 4) Efter Tilsætningen af Kalkmælken omrøres Vædsken meget stærkt (med en Træskovl eller lign.) i et Par Minutter; denne Omrøring er af stor Betydning for at Vædsken i sin Beskaffenhed kan komme til at ligne den, som er tillavet efter den første Opskrift. Naar Bordeauxvædsken er sprøjtet ud paa Plan- terne, vil Vandet snart fordampe, og der efterlades paa Bladenes og de øvrige Plantedeles Overflade en meget tynd lyseblaa Skorpe. Fra denne frigøres der i Tidens Løb forsvindende smaa Mængder af Kobber, der imid- lertid er tilstrækkelige til at dræbe de Svampesporer, som findes uden paa Plantens Overflade eller kommer der efter Behandlingen. Derimod kan Vædsken ikke dræbe de Svampetraade, som allerede maatte findes inde i Planten. Bordeauxvædsken er derfor kun et forebyggende, ikke noget helbredende Middel; hvis Sprøjtningen foretages paa en Tid, da Sygdommen er begyndt, vil den blive saa godt som virkningsløs. Af det anførte følger ogsaa, at en eller flere Gentagelser af Sprøjtningen bliver nødvendige, hvis Planterne ikke har afsluttet deres Vækst, da der sprøjtedes første Gang; de efter dette Tidspunkt udviklede Stængler og Blade er ikke dækkede af den kobberholdige, beskyt- tende Hinde og derfor udsatte for Smitte. Bladenes Levetid kan forlænges og deres grønne Farve kan være mørkere paa sprøjtede end paa usprøj- tede Planter, selv naar der ingen Svampeangreb er til Stede. Men Bordeauxvædsken kan ogsaa gøre Skade. Un- dertiden kan dette komme af, at den ikke har været rigtig tilberedt, særlig af at der har været anvendt for lidt Kalk. Men selv naar Vædsken er fuldstændig rigtig sammensat, kan Planterne (f. Eks. Kartofler) blive svæk- kede og give et formindsket Udbytte; dette synes særlig at ske i tørre og varme Somre, naar f. Eks. Kartoffelskim- melen ikke optræder. Disse skadelige Virkninger er dog af langt sjældnere Forekomst og af ringere Omfang end