Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

20 de er saa ensartede i deres ydre Form, selv naar man betragter dem under de bedste Mikroskoper, at det er umuligt at kende Former fra hinanden, som er højst forskellige i deres fysiologiske Forhold; der- for maa man undersøge, hvorledes de forskellige Arter vokser paa forskellig Næringsbund, bestemme Pro- dukterne af deres Stofskifte, iagttage deres Evne til at forgære forskellige Sukkerarter o. s. fr. For de snyltende Formers Vedkommende maa man gøre Ind- podningsforsøg paa mange forskellige Værtplanter og under forskellige Forhold. Undersøgelsen af de syg- domsvækkende Bakterier frembyder derfor langt større Vanskeligheder end Arbejdet med mange Snyltesvampe. 4. Slimsvampe. Slimsvampene er en mærkelig Plantegruppe, som i mange Henseender forholder sig som visse lavt staaende Dyr; i de første Udviklingsstadier bestaar deres Legeme nemlig af nøgent Protoplasma, der kan danne indtil meterstore, forgrenede, slimede, fløde- eller smøragtige Masser (f. Eks. Troldsmørsvampen i Garverbark); disse saakaldte Plasmodier optager faste Legemer i sig, fordøjer dem og udstøder de ufordøjede Rester ganske, som det sker hos mange Dyr af simpel Bygning. Saalænge Slimsvampene be- finder sig i Ernærings- eller Plasmodiestadiet, er de lyssky og holder til nede i Jorden, hvor der er til- strækkelig Næring, passende Fugtighed og Lysmangel. Naar Forplantningstiden nærmer sig, forandrer Plas- modierne sig; de kryber op til Overfladen, omgiver sig med en Hinde og antager en fastere Beskaffenhed;