Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

36 som kan leve som Raadplanter; der er her altsaa at tage Hensyn til vigtige Smittekilder udenfor de syge Planter, og Kendskabet til Snylternes Evne til at leve som Raadplanter er derfor af allerstørste Betydning for Forstaaelsen af Smitteforholdene. Det paa en eller anden af disse Maader dannede Smitstof, Svampe- og Bakteriesporer m. m., kan ofte holde sig levedygtigt i lang Tid; man kender Svampesporer, som har spiret efter 21 Aars Forløb (E. Chr. Hansen). I Jord eller paa Plante- rester kan der findes Mycelium, Sporer, Hvileknolde o. lign., som ikke anfægtes af tørre Somre eller kolde Vintre. Mange Hvilesporer kan endog slet ikke spire før efter en længere Hvileperiode (1/2 Aar eller mere); for at denne kan brydes, kræves ofte Afveksling mellem Frost og Tø, Fugtighed og Tørke, medens de samme Sporer (f. Eks. Hvilesporer hos Rustsvampe) mister Spireevnen, naar de opbevares under ensartede Varme- og Fugtighedsforhold (Eriksson). Denne Smitstoffets Levedygtighed og Haardførhed kan sikre Sygdommenes Optræden paa samme Sted Aar efter Aar og bevirke, at Kampen mod dem ofte støder paa store Vanske- ligheder. Paa den anden Side findes der ogsaa Eksempler paa, at Smitstoffet er af forgængelig Natur, at Sporer f. Eks. kan miste deres Spireevne efter faa Ugers eller Dages Forløb. Smittespredningen finder Sted ved Hjælp af løsrevne Sporer o. lign, eller ogsaa ved hele syge Planter eller Brudstykker af disse, ved Jord, som indeholder Sporer o. s. v. Og .Smitstoffets Transport kan ske ved forskellige Kræfter. Menneskets Betydning i saa Henseende er over- ordentlig stor; med Frø, Læggekartofler, levende Planter, Korn og andre Planteprodukter, Indpaknings- materiale, Gødning o. m. a. spredes Mængder af Smitte paa større eller mindre Afstande; endvidere kan man