Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Udvikling af allerstørste Betydning, idet slet ernærede
og svækkede Individer eller Kulturer bukker under
for Angreb, som de under bedre Kaar kunde være
voksede fra; Rodbrandsygdommens Optræden byder
gode Eksempler herpaa. Selv om en rigelig og alsidig
Næringstilførsel begunstiger de fleste Planter i deres
Kamp mod Snyltere, er Forholdet dog det, at en
kraftig Vækst ingenlunde altid betyder Modstandsevne
mod Sygdom og særlig synes det at være Tilfældet,
naar en ensidig, stærk Kvælstoftilførsel fremkalder en
yderst frodig og gejl Udvikling af Stængler og Blade.
Saaledes kan Kartoffelskimmelen være allerværst netop
i de toprigeste Kulturer, ligeledes Hvidrust hos for-
skellige Korsblomstrede (Melhus). Hyppig ses det,
at Hvede paa Gødningspletter angribes meget hæftig
af Gulrust, medens den paa mager Bund saa godt som
ikke angribes.
Paa anden Maade end ved Indholdet af Plante-
næring kan Jordens Beskaffenhed være af største Be-
tydning. Paa vandsyg, slet afvandet eller ikke af-
vandet Jord er Rodfrugterne meget modtagelige for
Angreb af Kaalbrok og Rodbrand. De samme Syg-
domme begunstiges af en sur Reaktion hos Jorden,
medens de modvirkes ved en alkalisk. Omvendt er
Havre mest modtagelig for Lyspletsyge paa alkalisk
Jord, medens den ikke lider heraf paa sur Bund.
Endvidere kan Frostskade eller blot en ringe
Svækkelse af Væksten ved Frost begunstige visse
Angreb; Tilstedeværelsen af et Snedække fremmer
Udviklingen af Vintersædens Sneskimmel; mangelfuld
Ventilation i Roekuler og Kartoffelbeholdninger kan
betinge meget omfattende Svampe- og Bakterieangreb.
Saar og Beskadigelser er af stor Betydning ved at ind-
lede Angreb af lejlighedsvise Snyltere.
Naar smitsomme Sygdomme i høj Grad begunstiges
af Livskaarene, da maa det vel erindres, at disse
ligesaavel kan begunstige Snylterne, som de kan