Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne
Forfatter: F. Kølpin Ravn
År: 1914
Serie: Landboskrifter
Forlag: August Bangs Forlag
Sted: København
Sider: 270
UDK: 581.2
Med 111 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
deraf udvikle Sporer i stort Antal og derved fremkalde et
iøjnefaldende Angreb. Omvendt vil det spirende Rustmycelium
blive for stærkt overfor svækkede Planters Celler, som derfor
dræbes ved Svampens Indvirken; men herved standses den
ægte Snylters Vækst, da der i dens Nærhed ikke findes
levende Celler, hvoraf den kan ernære sig; Angrebet maa
følgelig standse i de allerførste Stadier.
Arvelighedsforholdene for Uimodtageligheden overfor
Rustangreb er først undersøgte af Biffen, der paaviste, at
en for Gulrust modtagelig Hvedesort ved Krydsning med
en uimodtagelig gav lutter modtagelige Individer i første
Generation (FJ, og i anden Generation (FJ regelmæssig
MENDEL’sk Spaltning efter Forholdet 3 modtagelige til 1
immun. Herefter skulde Modtageligheden bero paa Til-
stedeværelsen af en enkelt Faktor (Gen).
Efter Nllsson-Ehle’s omfattende Undersøgelser er Spalt-
ningen imidlertid meget mere kompliceret. Et af hans For-
søg viste f. Eks. i 1909, at to rendyrkede Stamformer A
og B af Hvede havde Karaktererne 4 og 2 for Gulrust;
samtidig dyrkedes under samme Kaar en Række Parceller
med (d. v. s. Afkom af Enkeltplanter i FJ; de frembød
Rustangreb varierende fra 0 til 6. Dette gentog sig med
flere andre Krydsninger. Man kan altsaa ved Krydsning
af Hvedevarieteter med noget nær samme Modtagelighed for
Gulrust faa Former frem i F , hvoraf nogle forholder sig
som Stamformerne, medens andre bliver enten stærkere eller
svagere angrebne. Dette maa tydes paa den Maade, at
Modtageligheden beror paa flere, indbyrdes uafhængige
Faktorer; den største Modtagelighed beror paa en samtidig
Tilstedeværelse af flere saadanne, en middelstor paa Fore-
komsten af nogle faa, og Uimodtagelighed paa fuldstændig
Mangel af disse Faktorer. To Hvedesorter med middelstor
Modtagelighed kan derfor have indbyrdes forskellige Faktorer
for Modtageligheden; ved Krydsning og derefter følgende
Spaltning og Nykombination af Faktorerne maa derfor nogle
Kombinationer give en Opsummering af samtlige Faktorer
(d. v. s. en meget stor Modtagelighed), medens andre maa
4*