Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

55 Bægersvampen begunstiges af fugtige Efteraar, især i Forbindelse med milde Vintre, at Turnips-Melduggen især huserer i tørt Vejr i August—September, at Kartoffelskimmelen fremmes ved fugtigt Vejr i Juli— August, og at Rug-Meldrøjeren er særlig hyppig efter rigelig Regn i Rugens Blomstringstid. Fra disse Regler kan der være Undtagelser, saaledes kan man have fugtigt Vejr i August uden særlig stærke Angreb af Kartoffelskimmel; men en meget tør August vil altid betinge denne Sygdoms Udebliven. Endelig findes der en Gruppe af nye hidtil ukendte Sygdomme, som viser sig pludselig og hurtig spreder sig over store Strækninger. Mest be- kendt i saa Henseende er Kartoffelskimmelen, der viste sig i Evropa for første Gang omkring 1840 og allerede i 1845 anrettede store Ødelæggelser i alle kartoffeldyrkende Lande. I vore Nabolande er i de sidste 10—20 Aar bemærket en hidtil ukendt Kartoffel- sygdom, Knudeskurv (»Kræft«), som dog endnu (1913) ikke er iagttaget i Danmark. Af nye Sygdomme her kan nævnes Stikkelsbærdræberen (den amerikanske Stikkelsbærmeldug) siden ca. 1900, og Egemelduggen siden 1907. Af disse nye Sygdomme er nogle indførte fra andre Verdensdele, saaledes Kartoffelskimmelen, Stikkelsbærdræberen og flere Vinsygdomme fra Amerika. 1 andre Tilfælde har man indført nye Plantearter fra andre Verdensdele, som viser sig meget mod- tagelige for gammelkendte Sygdomme, der derved faar en tidligere uanet Betydning, som den evropæiske Blærerust paa den fra Amerika stammende Wey- mouthsfyr. Hermed er dog Mulighederne for en Forklaring ikke udtømte. Der kan være Tale om en Nydannelse af biologiske Arter, som kan gaa over paa nye Vært- planter, eller om at der af saprofytiske Arter kan op- staa parasitiske. Nye Planter kan blive indførte i