Smitsomme Sygdomme Hos Landbrugsplanterne

62 kommer: 1) Sværmsporer, der dannes i kugle- formede Blærer; de kan svømme om i Jordvandet og derved sprede Smitten. 2) Ægsporer (Fig. 6, S. 9), der i Jorden kan bevare Spireevnen i Aarevis og der- ved betinge Angrebets Genkomst Aar efter Aar paa de smittede Arealer. Foruden Smitte ved disse to Sporeformer har man ogsaa Myceliesmitte, idet Hyfer fra de først angrebne Planter kan vokse ud gennem fugtig Jord til Naboplanterne og inficere disse. Kimskimmel lader sig let rendyrke paa meget forskelligartet Næringsbund; med Renkulturer kan man fremkalde samme Symptomer som de i det fri iagttagne (Peters). Denne Svamp har i lange Tider haft og har endnu overordentlig stor økonomisk Betydning, idet Kulturer paa store Arealer kan gaa helt til Grunde i den unge Alder eJler blive stærkt udtyndede eller hæmmes stærkt i deres Vækst. Naar f. Eks. Runkel- og Sukkerroer, Byg, Kløver, Lucerne og Sneglebælg mislykkes her i Landet, er Kimskimmelen ofte en væ- sentlig Aarsag dertil. Om det saakaldte Rodbrand-Angreb hos Land- brugsplanter kan meddeles følgende Enkeltheder: 1) Runkel- og Sukkerroer. Sygdommen kan vise sig i Spiringens allerførste Dage og bevirke Kimens Død, endog inden Kimroden har vist sig udenfor Frøhuset. Der- efter viser Angrebet sig, førend Spirerne kommer over Jorden, ved at deres forskellige Dele kan blive sorte og dø (Fig. 40). Endelig viser det mest typiske Rodbrandfænomen sig, naar Planterne er ved at »skifte Blade«; de hidtil sunde Smaa- planter faar en sygelig bleggul Farve, ofte med et rødligt Anstrøg; Rod og Rodhals bliver mørkf arvet og skrumper ind; Planten falder om og dør (Fig. 41). Enderesultatet af disse forskellige Angreb bliver talrige Spring i Rækkerne, selv paa Marker, som til at begynde med har lovet godt. Enkelte rodbrandbefængte Planter kan imidlertid komme over Sygdommen, idet de danner nye Rødder til Erstatning