Carl Jacobsens Liv Og Gerning

 — 107 — og saa mesterlig udført, at den ligesom Aleksandertoget maa regnes til ikke blot Danmarks, men Europas ypperste Relieffer. Nu ligger de 4 af de 5 i Grus. Det saa smukt beskrevne Blad er brændt, og vi have netop kun saa meget tilbage, at vi kunne se, hvor meget vi have tabt«. Jacobsen redegør for, hvad der findes af Reliefferne i Fragmenter, eller om andre Gengivelser eller Tegninger af dem foreligger, og han hævder, at vore Billedhuggere bør forsøge at skabe dem paany. »Den, der i Tankerne har forestillet sig et nyt Statsmuseum, har næppe kunnet undgaa at tænke sig Salene smykkede med disse Friser, som paa en saa forunderlig Maade adle et Rum, og som, ligesom Thor- valdsens Arbejder, vilde være noget ejendommeligt for Danmark, som ikke findes i noget andet Land«. Til disse Ord har Jacobsens senere Gerning svaret, hans ufortrødne Arbejde paa at faa Reliefferne gen- fremstillede og at give dem en Hædersplads. Slottets Brand kaldte hos Jacobsen og hans Hustru Tanken frem om at skænke Staten deres Samling og derved skabe Begyndelsen til et »Glyptotek«. Saaledes hed jo den berømte Skulptursamling i Munchen, som Jacobsen havde set som öaarig Dreng og som han havde levet i fortroligt Samliv med under sin lange Studietid i den baierske By. Som denne Bygning ved et sjældent monumentalt Præg fæster sig i Beskuerens Erindring, rummer dens Samling en ejendommelig Stem- ning, der maatte virke ikke mindst paa en yngre Mand, som kom med de fra Fædrehjemmet modtagne Forudsætninger. Faa Uger efter Bran- den, endnu i Oktober Maaned, havde Jacobsen gjort et Udkast til en Bygning af lignende Art og Størrelse som den i Munchen, bestaaende af fire Fløje, kun skulde Gaarden i dens Midte benyttes paa anden Maade end til at skaffe Lys ind i Salene, den skulde selv være en Sal, kronet af en Kuppel. Jacobsen fremsatte sin Tanke for Borger- mester H. N. Hansen, men hvor meget end denne interesserede sig for Planen, ansaa han ikke Tiden for gunstig til at faa hos Stat og Kommune Midler til Opførelsen. Vi har set, hvorledes Jacobsen foruden sin pietetsfulde Bestræ- belse for at erhverve de ældre danske Mestres Værker, især havde søgt 14’