Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
dens runde Form til Enhed og dæmper det gennem det øvrige hvide
Glastag indstrømmende Lys. Paa Salens Sider mod Fløjene rejstes en
Bygning i to Stokværk, hvoraf det nederste har store aabne Buer, det
øverste ligeledes aabne Vinduespartier.
Som Haven saaledes blev Midtpunktet i den ældre Bygning, øn-
skede Jacobsen, at en Festsal skulde blive den centrale Del i det nye
Hus. Han ønskede tilmed en Hal af saa store Dimensioner og saa
majestætisk i sin Opbygning, at man kan forstaa, at Kampmann kun
paa indtrængende Opfordring af Jacobsen gik med til Planen og først
efter at denne havde givet Tilsagn om det nævnte yderligere Tilskud.
Kampmanns Bygning bestaar af fire sammenbyggede Fløje og en
Midtfløj, der ved en Forbindelsesbygning slutter sig til Kuppelhuset.
Facaden, der vender mod Vest, viser en lang, lige Murflade med en
Portaabning i Midten, to lysgraa Søjler bærer Arkitraven, og over den
rejser sig i Trin en Pyramide — Mausoleet i Halikarnas, et af Old-
tidens syv Underværker, har været Forbilledet. Ved Midtaabningens
Sider er indsat to Basrelieffer (af Aarsleff), hvoraf det ene forestiller
Stat og By, i det andet ses, i hel Figur, Giver og Giverinde. Øverst
paa Pyramidens Top troner gyldent en Gengivelse af Minerva fra Vel-
letri med en Figur af Sejrsgudinden i Haanden, ved Pyramidens Fod
tramper, ligeledes i forgyldt Kobber, to af de fra S. Marco i Venedig
bekendte Heste. Bygningen har fladt Glastag, kun over de fire Hjørne-
sale løfter sig firkantede Lanterner. Jacobsen havde ønsket saadanne
anvendte, da han i Hertugen af Devonshires Chatsworthhouse havde set,
hvilken fyldig Lysvirkning paa Rummet og paa Billedhuggerværkerne
der indgaar gennem dem.
Kampmanns Bygning blev et af de skønneste Bygningsværker i
København fra den nyeste Tid. Det samlede Glyptoteks tvende Be-
standdele har vel en ulige Karakter, men nogen skurrende Disharmoni
gør sig ikke gældende. Den ældre Bygnings Ydersider mangler den
rige Anvendelse af Granit; i dens Indre er der til Gengæld anvendt
mange Arter Marmor, straalende Forgyldning, malede Glasruder og lign.,
saa at Dekorationen næsten bliver urolig; Kampmanns Bygning har en
alvorlig og stræng Holdning. Min Bygherre elsker det Pompøse, det,