ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
— 128 — græsk Maade viser ringe Bestræbelser for at gengive det Individuelle. Foruden at de sent-græske Portrætter (fra den romerske Kejsertid) er repræsenterede ved flere fortrinlige Arbejder, er der ved Glyptotekets omfattende Samling af romerske Hoveder og Figurer givet det rigeste Stof til historiske og kunsthistoriske Undersøgelser. Allerede fra Re- publikens Tid møder os en Buste af Pompejus, der i Sanddruhed over- gaar alle hidtil kendte. Indenfor Kejsertiden stilles vi overfor et helt Galeri af Statuer (særlig kan to Trajan-Statuer nævnes) og Buster af mandlige og kvindelige Medlemmer af Kejserfamilien foruden af Bor- gere — blandt dem kan nævnes den Antinous-Skikkelse, som allerede Winckelmann beundrede som den skønneste af alle Fremstillinger af Hadrians Yndling. Vi kaldes ved dette Galeri til Studium af hver enkelt Personlighed, og vi lærer Slægttræk at kende, vi følger med Kunstnernes Arbejdsmaade og det Maal, de tilstræber, gennem flere Aarhundreder. Da der i det Hele er bevaret os fra Oldtiden forholdsvis faa Bron- zefigurer, fortjener det at erindres, at Glyptoteket har to saadanne, den ene er en ypperlig Statue af Herakles, den anden en græsk-italisk Statue af en Yngling fra den strænge Stils Tid. Af de mange Gen- stande, som Glyptoteket iøvrigt indeholder til Belysning af Oldtidens Kultur, kan fremhæves flere Sarkofager, saaledes den fra Villa Casali, der er en af de skønneste og bedst bevarede fra Oldtiden, blandt Mo- saikerne det prægtige Mosaikgulv med Fremstillingen af Europa, der bortføres af Tyren10. Nær til den græske og romerske Kunstverden hørte Etruskernes. Jacobsen har benævnt sin righoldige Samling af Genstande fra Etrurien efter den Mand, der især har bidraget til dens Dannelse, Helbig-Mu- seet. Selv har Jacobsen iøvrigt ogsaa gjort sig fortjent af Studiet af hint mærkelige Folk derved, at han med Helbigs Hjælp gav italienske Malere Bestilling paa at udføre Gengivelser af Vægbillederne i Etrus- kernes Gravkamre. Disse Billeder, med deres Skildringer af mytolo- giske Emner, Begravelsesfester og Scener af det daglige Liv, er udførte i Originalernes Størrelse, de omfatter næsten alt, hvad der er tilgængeligt. Da Billederne let udvidskes, naar Gravene er aabnede, er der gennem