Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
L____i
tr j
»
er i Løbet af
der indtraadt
det Tidsrum, som er forløbet, siden Carl Jacobsen be-
gyndte sin selvstændige Virksomhed som Borger i Kø-
benhavn, er der foregaaet en fuldkommen Forandring
i Opfattelsen af, for hvilke Personer offentlige Mindes-
mærker kan rejses, og Tallet af saadanne Mindesmærker
den samme Tid bleven mangfoldiggjort. Endvidere er
en Forandring i vor Hovedstads Udsmvkning, i den
Maade, hvorpaa Gader og Torve, Promenader og Anlæg prydes ved
Kunstens Hjælp, ja her er langt mere end en Forandring, idet noget
helt nyt er kommet til. Hvad det første Forhold angaar, Byens offent-
lige Mindesmærker, har Jacobsen ikke været Foregangsmand eller Ind-
leder, saa lidt som nogen anden. Forandringen skyldes især en ændret
Tidsaand, men Jacobsen har givet sit store Bidrag, materielt og aande-
ligt, til at Forandringen indtraadte. Paa det andet Omraade var han
Foregangsmand eller næsten den eneste virkende. Det vil være vor
Opgave i det følgende nærmere at skildre, hvori hans Gerning i disse
Retninger har bestaaet og hvad han har udrettet.
I Hovedstaden fandtes kun Mindesmærker for enkelte Konger —
Statuer af Kristian V, Frederik V, Frederik VI og Frederik VII, samt
Frihedsstøtten — tillige nogle Buster af Konger ved enkelte Bygninger.
Om vore Digtere mindede kun Støtten paa Bakkehusets Grund over
Rahbek og hans Hustru samt Statuer for Holberg (1875) og Oehlen-
schlæger (1861) og et Minde for Ewald og Wessel (1879). Paa de her
nævnte Tider rejstes der ogsaa Statuer for Videnskabsmændene H. C.
Ørsted og Tycho Brahe (begge 1876). Ved Frue Kirke og Universi-
tetet stod Buster af Politikeren og Botanikeren J. F. Schouw (1856),
af Weyse (1863) samt af Mynster (1875), i Ørstedparken blev L. N.
Hvidt mindet (1877).