Carl Jacobsens Liv Og Gerning

L____i tr j » er i Løbet af der indtraadt det Tidsrum, som er forløbet, siden Carl Jacobsen be- gyndte sin selvstændige Virksomhed som Borger i Kø- benhavn, er der foregaaet en fuldkommen Forandring i Opfattelsen af, for hvilke Personer offentlige Mindes- mærker kan rejses, og Tallet af saadanne Mindesmærker den samme Tid bleven mangfoldiggjort. Endvidere er en Forandring i vor Hovedstads Udsmvkning, i den Maade, hvorpaa Gader og Torve, Promenader og Anlæg prydes ved Kunstens Hjælp, ja her er langt mere end en Forandring, idet noget helt nyt er kommet til. Hvad det første Forhold angaar, Byens offent- lige Mindesmærker, har Jacobsen ikke været Foregangsmand eller Ind- leder, saa lidt som nogen anden. Forandringen skyldes især en ændret Tidsaand, men Jacobsen har givet sit store Bidrag, materielt og aande- ligt, til at Forandringen indtraadte. Paa det andet Omraade var han Foregangsmand eller næsten den eneste virkende. Det vil være vor Opgave i det følgende nærmere at skildre, hvori hans Gerning i disse Retninger har bestaaet og hvad han har udrettet. I Hovedstaden fandtes kun Mindesmærker for enkelte Konger — Statuer af Kristian V, Frederik V, Frederik VI og Frederik VII, samt Frihedsstøtten — tillige nogle Buster af Konger ved enkelte Bygninger. Om vore Digtere mindede kun Støtten paa Bakkehusets Grund over Rahbek og hans Hustru samt Statuer for Holberg (1875) og Oehlen- schlæger (1861) og et Minde for Ewald og Wessel (1879). Paa de her nævnte Tider rejstes der ogsaa Statuer for Videnskabsmændene H. C. Ørsted og Tycho Brahe (begge 1876). Ved Frue Kirke og Universi- tetet stod Buster af Politikeren og Botanikeren J. F. Schouw (1856), af Weyse (1863) samt af Mynster (1875), i Ørstedparken blev L. N. Hvidt mindet (1877).