Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 154 — Dette var en af de første Gange, da Jacobsen hævede sin Stemme om vore offentlige Mindesmærker. Han havde allerede nu erfaret, hvor varsom man maatte være paa dette Omraade, han havde set Sagen trække ud gennem Aaringer, fordi det ikke maatte have Ud- seende af, at Monumentet var rejst af Enkeltmand og ikke af Nationen, som jo dog paa mange Maader havde givet Tanken sin 1 ilslutning, han skulde samtidig faa disse Erfaringer bekræftede overfor et andet Tilbud fra hans Side. Jacobsen havde ladet Billedhugger Th. Stein udføre en Statue af Asmus Jacob Carstens, med Gengivelse af nogle Hovedværker af ham paa Fodstykket, og i 1880 tilbød han den til Københavns Kommune. Det var hans Ønske, dog ikke hans Vilkaar for Gaven, at Billedet af den Mand, som havde beredt Vejen for Thor- valdsen i Fornyelsen af Oldtidens Kunst, kunde finde Plads paa Plænen foran hans Museum. Tanken blev imidlertid i Pressen mødt med stærke Indvendinger fra forskellig Side, saaledes af J. N. Madvig og Jul. Lange, man følte ikke en Privatmand berettiget til at bestemme, for hvem der skulde rejses Statuer, man vidste ikke, om Danske turde tage Slesvigeren Carstens til Indtægt eller om hans Plads med Bette kunde være foran Thorvaldsens Museum. Ved Behandlingen i Borgerrepræsentationen kom det derfor til en bred og vidtløftig Forhandling, hvor man ret erfarede Tidens usikre Forestillinger om hvem der turde rejses Mindesmærker for, og hvo der maatte bekoste dem, om man var bundet til nogen Følgeorden, og hvor de turde opstilles. Overfor den fra Madvig fremkomne Paastand om at man ikke rejste Statuer for Kunstnere, kunde Etalsraad Meldahl henvise til mange Forbilleder fra Nederlandene og Belgien. Jacobsen havde ogsaa rigtigt fremhævet, at han havde villet hædre en fortjent Mand, hvis Betyd- ning ikke var Offentligheden saa bekendt, at man ved en almindelig Indsamling kunde vente dens Støtte. Kommunalbestyrelsen besluttede da ogsaa med Tak at modtage Gaven, men tilbage stod Spørgsmaalet om Pladsen, og herom skulde der forhandles i et Udvalg2. Da dette foreslog Jacobsen, at Statuen blev anbragt i Østre Anlæg, tog han sit Tilbud tilbage, og den hensattes i Bronzehaven foran Ny Carlsberg.