Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 160 — og saaledes i mangfoldige Forhold, lige indtil Gengivelsen af Guido Renis »Aurora og Føbus« paa Teatrets Fortæppe. Beskueren af alt dette skønne kan ved Siden af sin Glæde derover ikke undlade at studse ved, at Kopier og Efterligninger saa ofte godkendes, foruden at man mærker, hvor stærk en Hang til at belære og at opdrage gør sig gældende, lige ned til Tavlen ved Flodens Bred, der lærer, at dette er Isar, som udspringer dér og dér osv. I lange Tider under Kong Ludvigs Regering stod man i Baiern og Tyskland kritisk overfor hans voldsomme kunstneriske Anstrængelser, men han opnaaede dog inden sin Død at gøre Munchen til et Kunstens Midtpunkt i Tyskland og til at skabe Byen et varigt Ry som Seværdighed. I den Virksomhed, som den jævne københavnske Borger udfoldede paa Kunstens Omraade, er der utvivlsomt en vis Lighed med de Be- stræbelser, som Kong Ludvig var grebet af, ja der er vel endog en Lighed i den Stædighed, hvormed begge holdt fast ved og gennem- førte deres Planer. Det skal paa ingen Maade paastaas, at Carl J. be- vidst tog Kong Ludvig til Mønster for sin Gerning. Men da Jacobsen i sine senere Aar udtalte, at det var hans Mission at være som en Minister for de skønne Kunster her i Danmark, og da han i Virkelig- heden har omformet vor Hovedstads Udseende og skabt den en Be- tydning i Kunstens Verden langt ud over hvad den forhen besad, er det berettiget at minde om hvad han havde erfaret i det af den maal- bevidste baierske Konge skabte Munchen. Og Jacobsen vilde belære, han vilde opdrage Folket til at have større Sans for Kunst. En Tanke om »Kunst for Kunstens Skyld« var ham ganske fjern, dens Opgave var at paavirke Mennesker, og den maatte kunne faa alle i Tale. At nogen af Naturen kunde være berøvet Kunstfølelse, saaledes som der findes fysisk farveblinde eller for musikalsk Høreevne blottede, laa ganske uden for hans Opfattelse. Derfor kom han, der havde skabt Museer, stadig stærkere til at be- tone, at vi var altfor hildede af Museumstanken10, at Kunsten skulde ud i Livet og haves daglig for Øje, at det var galt i Museer at op- hobe, hvad der burde staa paa Gader, i offentlige Bygninger eller i vore Skoler. Selv vore Marmorarbejder burde staa under aaben Himmel,