Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 166 — Hetsch havde ligeledes været vejledet af Antiken, men ogsaa de nyere Retninger i den danske Kunstindustri med Tilknytning til Kristian IV’s Renæssance eller med Efterligning af Genstande fra Nordens Oldtid fyldte Jacobsen med levende Interesse. I det Hele havde dansk Haand- værk vist saa afgørende Betingelser for at yde noget ejendommeligt og skønt, at denne Dygtighed og Sans burde hjælpes ved at der i Danmark blev skabt et Museum af lignende Art som de i flere Lande siden Aarhundredets Midte opstaaede Museer for Kunstindu- stri. Jacobsen havde været en flittig Besøger af det af Thomsen oprettede »Museum for Skulptur og Kunstflid«, men efter Thomsens Død (1865) var det bleven nedlagt, her var en tom Plads, der burde udfyldes. Et af de første Skridt hen imod at faa et saadant blev gjort, da Jacobsen lod et af »Ny Carlsberg Legaterne« have den Bestemmelse at skulle anvendes til Indkøb af Kunstværker, Arkitekturdele o°- kunst- industrielle Frembringelser og saaledes at de sidste skulde indgaa i et Museum for Kunstindustri og dekorativ Kunst (1883). Paa Formands- pladsen i Industriforeningen sad (fra 1883) den energiske, af vor Kunst- industri i saa høj Grad fortjente Philip Schou, der altid havde stridt for Danmarks Opgave paa dette Omraade, han fik Industriforeningen til fra 1885 at udgive »Tidsskrift for Kunstindustri« og ligeledes til at grunde et Museum. Kommunen gav den Grund, hvorpaa Bygningen skulde rejses, og Staten betalte en Trediedel af den Sum (375,000 Kr.), som Bygningens Opførelse kostede. Museet kunde indvies i Juli 1894, det aabnedes i det følgende Aar, og Pietro Krohn blev dets første Direktør. Foruden at rumme Samlingen og et Bibliotek var det Museets Bestemmelse tillige ved Undervisning at uddanne i Kunsthaandværk. I Museets Bestyrelse, der var sammensat af flere, af offentlige Myn- digheder og Institutioner valgte Medlemmer, havde Jacobsen Sæde lige til sin Død. Indenfor Bestyrelsen kunde der gøre sig forskellige Me- ninger gældende om, hvilke Sider Museet især burde fremhæve. Ja- cobsen havde vel mest Interesse for Samlingen, medens Xylograf Fr. Hen- driksen, som Jacobsen paa Ny Carlsberg Legatets Vegne havde valgt til