Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 168 —
delegeret, mest ønskede Undervisningen betonet2; i en lang Aarrække
er der da ogsaa paa Museet bleven arbejdet i en Skole for Boghaand-
værk og i en anden for Kunsttegning.
Efter Pietro Krohns Død (1905) blev Emil Hannover valgt til
Direktør. Paa Grund af Samlingens frodige Vækst saa Hannover sig
nødt til af Hensyn til Pladsen at udskyde en Del Sager, og Jacobsen
var lidet tilfreds med, at af de solgte Genstande flere stammede fra
hans Gave eller var erhvervede for Legatet. I Længden led dog det
gode Forhold til Museet intet Skaar, og Jacobsen fulgte med Glæde
dets rige Udvikling og den store Tilslutning, det havde faaet fra Publi-
kums Side3. Et Vidnesbyrd om Taknemligheden overfor Jacobsen og
hans Hustru havde det iøvrigt været, da ved Ny Carlsbergs Jubilæum
i 1896 københavnske Haandværkere skænkede til Ophængning i Mu-
seet det skønne af Jul. Paulsen malede Billede af Jacobsen og hans
Hustru4.
I hvilken Grad Carl J. fremmede vort danske Kunsthaandværk
ved at lade det faa Anvendelse i selv den mindste Enkelthed, derom
taler alle de Bygninger, som han ejede og udstyrede, og de mange,
ved hvis Opførelse han var den ledende og som derefter blev Offent-
lighedens. En anden Gren af vort Kunsthaandværk, hvori Danmark
har vundet særlig Berømmelse, vidste han ogsaa at benytte, vi tænker
paa hans udsøgte Smag i Retning af Bogtryk, Udstyrelse med Træsnit
og andre Billedgengivelser, samt ved Bogbind; den fremtraadte i flere
af ham udgivne Smaaskrifter og større Værker, vi nævner som et en-
kelt Eksempel det i 1896 udgivne af C. Nyrop forfattede Værk: »Ny
Carlsberg. Et Jubilæumsskrift«.
Paa den Tid, da Carl J. kom hjem fra Udlandet, besad vort Land
kun et ringe Antal Afstøbninger af fremmede Skulpturer fra Oldtiden
eller fra nyere Tider. Kunstakademiet havde ganske vist en mindre
Samling, men de Gengivelser af Middelalderens og Renæssancetidens
Skulptur, som Kunstmuseet havde besiddet, var ved dets Nedlæggelse
overgaaet til Magazinerne. Der var i høj Grad Trang til at faa de
ældre Tiders og de fremmede Landes Skulptur fyldigere repræsenteret.