Carl Jacobsens Liv Og Gerning
Forfatter: Johannes Steenstrup
År: 1922
Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet
Sted: København
Sider: 278
UDK: Folio 92 Jac
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ARL CHRISTIAN HILMANN JACOBSEN fødtes den
2. Marts 1842 i Gaarden Nr. 5 i Brolæggerstræde som Søn
af Brygger Jacob Christian Jacobsen og hans Hustru
Laura Cathinka Holst. Det var et Hjem af god køben-
havnsk Borgerlighed. For alle dem, der har kendt Livet
paa Herresædet Carlsberg eller hørt det omtale, kan det være vanskeligt at
flytte Tanken hen til dets Udgangspunkt i den gamle Bryggergaard i en
beskeden Smaagade. Det er ikke let at tænke sig den i sine senere Aar
ret elegant klædte Brygger i den jævne Dragt efter Fyrrernes Snit, med
det store Halsbind og den trøjeagtige Frakke med de snævre Ærmer.
Lykkelig var den da 31-aarige Mand over den nyfødte Son — en
Erstatning for en tidligere født Broder, der var død kort efter Fødse-
len — han havde faaet en Arving til den industrielle Virksomhed, som
var lykkedes saa godt for hans tor 7 Aar siden bortkaldte Fader Christen
Jacobsen1 og som han selv stadig havde ført videre fremad2.
Christen Jacobsens Enke, Madam Caroline Jacobsen, f. Schelbek —
Svigerdatteren Laura var, som gift med en Lieutenant i Borgervæbningen,
Frue — var i de første Aar efter Mandens Død Bryggergaardens og Forret-
ningens Indehaver, men det var dog den kraftige og dygtige Søn, der
ledede Bedriften, og han skulde snart selvstændig tage den hele Virk-
somhed i Besiddelse. Kun to Aar efter Sønnesønnens Fødsel blev Caroline
Jacobsen bortkaldt (5. Febr. 1844). Ved hendes Død fik Jacob Jacobsen
Raadighed over en Kapital (11,000 Rdl.), hvorved det blev muligt at
føre de Planer igennem, som han længe havde arbejdet med i Tankerne
og ved Forsøg. Han vilde brygge undergæret 01, den stærkere, mere
holdbare og mere næringsgivende Ølsort, i hvis Tilvirkning Tyskerne
havde vundet saa stor Dygtighed og som man var begyndt at indføre
i*