Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 200 — træden. Carl J. ønskede næsten ikke Deltagelse i sin Sorg, hvor dybt og længe han end følte den. Dømte man efter hans ydre Handlemaade, hans Deltagelse i Fester eller lignende, kunde det jo have Udseende af at han tog de lidte Tab med stoisk Ro. Ottilie mente ikke blot som trofast Ægtefælle at maatte følge hans Handlemaade, hun kunde efter sit hele Naturel ikke taale at græmme sig, hun havde en sjælden Kraft til under den tilsyneladende rolige Optræden at skjule dirrende Nerver og Hjertets Graad. Paa den anden Side kan der i en saadan Holdning ligge en Over- anstrængelse for Sjæl og Legeme, der rummer en Fare. Til en Hus- moder paa Ny Carlsberg stilledes der strænge Fordringer paa Grund af den mangesidige Virksomhed, Carl J. udfoldede, for ikke at tale om hvad Hjemmets indre Tarv og de fire Børn, de endnu glædede sig ved at eje — Ottilie havde den 7. Aug. 1890 født en Datter Paula — maatte stille. Fru Ottilie vedblev alligevel paa tidligere Vis at fær- des paa Rejser ved sin Mands Side, skønt hans egen uanfægtelige Kraft nok kunde lade ham glemme hendes zartere Natur. Imidlertid maatte der ogsaa tænkes paa, om den Bolig, Familien havde paa Bakkegaarden og hvor Sygdom saa ofte havde hjemsøgt den, var tilstrækkelig sund. Jacobsen, som havde opført saa mange Bygninger for sin Bedrifts Skyld eller med offentlige Formaal for Øje, havde været beskeden i Fordringerne til sit eget Hjem, og det var jo muligt, at den gamle Gaard ikke var tilfredsstillende i hygiejnisk Hen- seende. Han lejede derfor en Villa paa Frydendalsvej og gav Arkitekt Kampmann det Hverv at udkaste Planen til en Bolig, der kunde afløse den ældre Bygning og bevare Forbindelsen med Glyptotekets Sal. Den blev bygget i Aarene 1890—92, saaledes at Familien kunde flytte til sit nye Hjem i Februar 1892. Sammenholdt med hans Faders Hus kan man sige, at her to forskellige Tidsaldre har skabt sig et Udtryk. Carl J. har vist aldrig kritiseret sin Faders Bygning, som om den ikke tilfredsstillede hvad et Hjem forlangte. Tiden var imidlertid kommen bort fra det i den Forstand stilfulde, der helt vilde efterligne eller af- spejle den klassiske Oldtids Bolig og alene godkende dens Linier og Farver, hvor skønne de end var. Man havde faaet Følelsen af, at de