Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 230 kommen bort fra sin rette Bane, og at den bestaaende Aldersforskel mellem Ægtefællerne ikke lod sig overvinde. Han og hans Hustru skiltes derfor i Venskab (i September 1908). Til flere af sine Venner sendte Jacobsen en Meddelelse om, at »den store Aldersforskel imellem min kære Hustru og mig har vist sig at være en uoverkommelig Hindring for en lykkelig Udvikling af vort Samliv . . . Jeg har derfor givet mit Samtykke til, at vort Ægteskab ophæves«. Som et Udtryk for Vennernes Opfattelse af hvad Carl J. havde oplevet i disse Aar, fortjener at hidsættes hvad en bekendt Kunstner skrev til ham, da han indgik det nye Ægteskab: »Deres og Ottilie Jacobsens Navne og Personligheder have for alle os, som har den Lykke at staa Dem nær, været saa uadskilleligt forbundne, dannet et saadant Hele af glad Skæmt og Hjertensgodhed, af ideel Stræben, Skønhedssans og mandig Kraft, saa at De vil forstaa det Øjebliks Tøven, som griber os ved at erfare, at De har indgaaet et nyt Ægte- skab«, men han udtaler Ønsket om at det maa blive til Lykke. Og den samme Ven skriver, efter at han har faaet Jacobsens Meddelelse om at Ægteskabet var bleven opløst: »Den Skønhedssans, som har præget hele Deres Liv, har ført Dem ind i et Forhold, som det Mandige og Retlinjede i Deres Karakter lige saa sikkert har ført Dem ud af«. Den følgende Tid førte Jacobsen til et inderligere Samliv med hans Børn og deres Familie, den bragte ham ogsaa til i stærkere Grad end før at tage Del i Behandlingen af offentlige Anliggender. Allerede tidligere havde Jacobsen dog været virksom ved saadanne paa forskellig Maade; dette har der i det foregaaende ikke været Lejlighed til at omtale, hvorfor vi her skal dvæle derved. Det er foran oftere paavist, at efter Jacobsens Opfattelse skulde den, som var sig sit Værd bevidst, gøre sig gældende. Vi Danske havde den nationale Fejl, at vi ikke traadte stærkere frem i Verden, man skyldte sit Folk at vinde Anerkendelse. Jacobsen var selv ikke bange for at byde sig frem, han frygtede ikke den Kritik eller mulig den Haan, der vilde møde ham. Han var derfor paa Forhaand gun- stig stemt for at deltage i Udstillinger og Kongresser, og han har ved mange Sammenkomster udrettet betydeligt.