Carl Jacobsens Liv Og Gerning

— 237 — Vandet. De tilstedeværende Tyske blev i høj Grad ophidsede over hans Handlemaade, de raabte paa Politiets Indgriben og forlangte af Badebeslyrelsen, at Jacobsen skulde udvises. Rundt om i Tyskland lød der i Bladene harmfulde Raab over den Fornærmelse, der var tilføjet Rigets Flag, og flere danske Blade var ikke heldige i deres Udtalelser. Sagen blev bragt frem baade for Justits- og for Udenrigsministeriet, men der blev ikke fundet nogen Grund til at foretage Skridt i Anled- ning af det skete9. Selv om Jacobsen med for stor Hidsighed har paatalt en Ad- færd, som maaske alene skyld- tes Ubetænksomhed, er det vist, at hans Revselse føltes som en Lise af Sønderjyderne, der dag- lig maatte finde sig i Danebrogs lyssky Tilværelse eller som end- ogsaa ofte saa det haanet og hundset; i Digte og i mange Breve lød der fra deres Side en hjertelig Tak til Jacobsen, ofte i rørende Ord. Det maa vel O°'- Carl Jacobsen, i Samtale med Arkitekt V. Klein og Billedhugger V. Bissen. saa være under Indtrykket af denne Begivenhed, at Gustav Johannsen henvendte sig til Jacobsen om Understøttelse til et Tidsskrift, der skulde udgaa paa Tysk. Vel gav Jacobsen Afslag, da han ikke havde Forstand paa Sagen og holdt sig fjernt fra Politik, men han tilføjer, at han »vilde dog nødig, at De, Gustav Johannsen, hvis Navn lyder for mig som et af de bedste«, skal gaa fra ham uden at modtage nogen Bistand, hvorfor han lover at bi- drage med en bestemt Sum, saafremt Resten kan skaffes ad anden Vej. »Med den største Sympati for den Udholdenhed, hvormed De offrer Dem selv for Danmarks Sag, er jeg Deres hengivne og taknemmelige C. J.«.