Carl Jacobsens Liv Og Gerning

AA denne Tid var der hændt Carl J. den største Lykke, som hans Liv kom til at indeholde. Længe havde utvivl- somt hans Øjne været fæstede med indre Glæde paa den unge Pige, som han havde set i Edinburgh for første Gang den 8. December 1868 — denne Dag har han selv senere optegnet. Ottilia Mary Stegmann var da en knap 15 Aar gammel Skolepige, født den 27. Marts 1854, hendes danske For- ældre var Købmand Conrad Stegmann og Louise f. Brummer, i hvis Hjem Carl J. havde faaet en venlig Modtagelse1. Ottilia og den tre Aar ældre Ingeborg var et nydeligt Søskendepar, Ingeborg dog en langt mere udpræget Skønhed, medens Ottilia ved sin livlige Aand og let tilgængelige Natur næsten stærkere tildrog sig Opmærksomhed. Hun havde modtaget Undervisning i gode Instituter og vist baade Lethed ved at tilegne sig Kundskab og Flid, ikke faa Bøger er bevarede, del- er tildelte hende som Prisbelønninger, saaledes for Tegning, for mundtlig Fransk og for Oldtidens Historie, hvad der jo ikke stemmer ilde med de Opgaver, der senere faldt i hendes Lod. I Mai 1869 aflagde Fru Stegmann, ledsaget af sine to Døtre, et Besøg i København, og Kaptein Jacobsen og hans Hustru var naturligvis ivrige for at vise sig tak- nemlige mod de fremmede, der havde modtaget deres Søn med saa stor Gæstfrihed. Der blev holdt en Fest paa Gamle Carlsberg, hvor de unge Piger kunde svinge sig i Dans i den med Blomster prægtigt smykkede Spisesal. Derpaa skulde Døtrene til et Pensionat i Schweiz. »Ingeborg, som er af et meget blødt Gemyt, var slet ikke glad over at skulle være dér saalænge, men Ottilia er mere kæk, syntes meget fornøjet derover«, saaledes skriver Kaptein Jacobsen, men de unge Pigers Fader maatte dog snart bekende, at de efter at have faaet Lejlighed til at realisere Forskellen mellem Ude og Hjemme, begge led af Hjemve. 6*