Carl Jacobsens Liv Og Gerning

50 — drift syntes ikke at volde ham større Besvær end nogensinde. Efter at hans mangeaarige Hjælper Kogsbølle havde trukket sig tilbage (1882), fandt han en udmærket Afløser af ham i Premierlieutenant (senere Kaptejn) v. der Aa Kiihle, som havde fuldt hans Tillid. Nogle Breve fra Jacobsen til Fru Johanne Louise Heiberg vil vise, hvordan han nu saa tilbage paa sit Livs Arbejde. Han har i Mai 1885 sendt hende »medfølgende Afbildninger af det Værk, som nu efter 38 Aars Arbejde er fuldført, i alt Fald, hvad det Ydre angaar. I det Indre derimod bliver jeg aldrig færdig med at arbejde paa den størst mulige Fuldkommenhed«. Nogle Dage senere skriver han: »De burde ikke, kære Frue, tale om mit »Geni«, thi denne Gave fra Oven besidder jeg virkelig ikke, og man bør ikke friste en Ven til at nære forfænge- lige Indbildninger. Det er ogsaa langtfra, at det Resultat, som nu fore- ligger, er Frugten af en planmæssig Stræben mod et højtstaaende Maal; tværtimod! Udviklingen er kommen af sig selv, og jeg har for lang Tid siden ønsket og haabet, at den nu vilde standse, fordi min Hu aldrig har staaet til det Store, men kun til det Fuldkomne, hvortil jeg har haft en medfødt Drift, som har været støttet af en ligeledes medfødt Glæde over selve Arbejdet, som for mig har været og endnu er den kæreste Nydelse. Denne Aandsretning, som har været Kilden til mit Livs Lykke og som har skabt Carlsberg, har jeg i mit stille Sind givet Udtryk i mit Valgsprog »Arbejde og Nøjsomhed«, hvilket jeg nu ved Slutningen af min Løbebane har følt Trang til at udtale til Paamin- delse for Andre, og jeg har derfor indskrevet det med gyldne Bog- staver under mit Navnetræk paa Fyrtaarnet ved Hovedindgangen til Carlsberg. Gid det maa blive læst med Eftertanke og forstaaet! Men hvormange ville forstaa og tro, at en Brygger, som aarlig omsætter flere Millioner, er bleven »stor« uden al ville det, ja imod sin Villie? Nøjsomhed tiltror man vel gerne Videnskabsmand og Kunstens Dyr- kere, fordi deres uegennyttige Hengivelse i Aandens Tjeneste i Reglen er saa i Øjne faldende, at Ingen kan være blind derfor, men en nøjsom Millionær! det gaar over Mængdens Forstand«. Efter at nogle Aar var gaaede, begyndte en mildere Stemning fra Carl J.s Side at mærkes. En Foraarsdag i 1886 blev Børnebørnene