ForsideBøgerCarl Jacobsens Liv Og Gerning

Carl Jacobsens Liv Og Gerning

Forfatter: Johannes Steenstrup

År: 1922

Forlag: Udgivet af Ny Carlsberg Fondet

Sted: København

Sider: 278

UDK: Folio 92 Jac

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
SS 1^ ^y7 C^pCA (Jgfé ^sl N af de skønneste Erfaringer, som Carl J. modtog fra sin Fader, var den uomstødelige Sikkerhed for, at det var muligt selv paa et stort Etablissement at bevare et godt Forhold til alle Undergivne og Hjælpere, til de øverst staaende som til dem, der virkede i det jævneste Arbejde. Det kom dér saa at sige aldrig til Rivninger, forudsat at man mærkede Arbejdslyst; ved Tilsynet var der ingen Smaalighed, om end altid et iagttagende Øje. Derimod mærkedes altid et strængt Krav om Dygtighed, de mindre egnede Kræfter fjernedes, Frændskab eller anden Art For- bindtlighed gjorde ingen Forskel deri. Dette gunstige Forhold blev ogsaa Mønstret for Sønnens Bryggeri, og efter hvad amerikanske Blade udtalte ved Jacobsens Besøg i de Forenede Stater, skal han have sagt, at han for sit eget Vedkommende ansaa Arbejderspørgsmaalet for løst. Det er i ethvert Fald vist, at han fra første Færd viste sig som en imødekommende og human Arbejdsgiver, og at der mellem ham og hans Funktionærer og Arbejdere ikke blot fandtes god Forstaaelse, men Sympati. Hans Funktionærer maatte vidne om ham, at han ikke blot var et Eksempel for dem ved sin Energi, han nøjedes ikke med at anvise Arbejde, men kunde drøfte de Opgaver med dem, de var stillede overfor, han vilde ikke vise den overlegne Indsigt, om han end kunde redegøre for sine Erfaringer, og han spurgte ud med saadan Grundighed, at de nødtes til at trænge dybere ind i deres Gerning. Af lignende Art var hans Forhold til Arbejdere, han kunde raadspørge dem, og han søgte at fremme deres Initiativ. Ligeledes ønskede han, at de skulde, ligesom han selv, tage Lære af Virksomheden i andre Lande. Til Verdensudstillingen i Paris 1889 sendte han saaledes en Del af sine Folk, ligeledes senere til en Udstilling i Stockholm, 1903 lod han dem rejse til Helsingborg for at se det af Dölling ledede Vakuum-Bryggeri, »der gaar i Spidsen med alt nyt og godt«, ii»