Haandbog I Skovbrug

86 ATMOSFÆREN. tidligere (S. 24, 33, 34) er det omtalt, at Vandet ikke blot virker opløsende, men at det tillige slemmer fine Jorddele ned i de dybere Lag, saaledes at Vægtfylden og Lermængden tiltager nedefter. Jordbunden og Planterne modtager ikke blot Fugtighed gennem Nedbøren og fra Grundvandet; de kan ogsaa tilegne sig en Del af Luftens dampformige Fugtighed. For Planterne har dette inaaske ikke stor Betydning, men af Jordens Bestand- dele kan særlig Humus og Jærntveilte fortætte en Del Vand- damp, hvilket ligesom Nedbørens Indtrængen i tør Jord kan medføre en kendelig Udvikling af Varme. Fortætningen som Kilde til Vandforsyning tillægges i øvrigt en højst forskellig Vægt. Det samme gælder om Duggen, der vel ikke tilfører Planterne store Mængder Vand, men ved at dække dem med Hinder eller Draaber af Vand modvirker Opvarmning og For- dampning, saaledes at der i Eftersommeren selv paa meget varme Dage kan ligge Dug næsten hele Dagen, hvor Solen ikke kommer til. Foruden den egentlige Dug, der opstaar ved For- tætning af Fugtighed i Luften, dannes der ogsaa Dug i Jorden, idet den varme, fugtige Jordluft om Natten stiger op mod Over- fladen, afkøles og afsætter draabeflydende Fugtighed i Jordens Hulrum og paa Planternes Underside. Paa Sandjord har denne Kilde til Fugtighed vistnok større Betydning end Haarrørsvirk- ningen, der her kun formaar at løfte Vandet 8—12 Tommer, hvorimod Stighøjden i stiv Lerjord er 3—4 Fod og i Mosejord endnu større. Kun naar Jorden indeholder en betydelig Del af den Vandmængde, som den efter sin Natur kan optage, er Vandet tilgængeligt for Planteroden og i Stand til at hæves ved Haarrørs virknin gen. Medens vi allerede besidder indgaaende og ret paalidelige Oplysninger om Luftens Varmegrad og Nedbøren i de forskellige Dele af Danmark, er vort Kendskab til Jordvarmen og Jord- fugtigheden endnu højst mangelfuldt, og efterhaanden soin vor Viden paa disse Oinraader forøges, vil den rimeligvis bringe os Løsningen paa mange Gaader i det praktiske Skovbrug. Det samme gælder om den klimatiske Faktor, der for en stor Del er bestemmende for Varmegrad, Nedbør og Luftfugtig- hed: Vinden. Der haves vel inangeaarige Iagttagelser over Vind- retning og Vindstyrke i de forskellige Dele af Landet, men Styrken er som oftest kun bestemt paa Skøn, og selv Maalinger giver vanskelig noget korrekt Billede af Forholdene, da Vinden ikke blot kommer stødvis, men Vindstyrken desuden skifter fra Plet til Plet under Paavirkning af Terrain og Bevoksningsfor-