106
BEVOKSNINGEN.
a b
Fig. 35. a Længdesnit gennem en
50aarig Birk, b Grenestump hvis
nederste Ende er sammenpresset af
de omgivende Vedlag. Maalestok
1 : 3.
er gaaet ud, vil Længden af den døde Knast stige med Stam-
mens Aarringsbredde.
Beskaffenheden af den døde Knast afhænger ikke blot af
Grenens Størrelse, men ogsaa i høj Grad af Træarten. Hos
nogle 1 ræarter, f. Eks. Bøg, raadner Grenen hurtigt og afkastes
ved en Slags Afsnøring, idet dens bløde, frønnede Ved klemmes
sammen af Stammens Aarringe; naar Grenen til sidst falder af,
trækker den sin nedre tapformede Del ud af Stammen og efter-
lader et lille Hul i denne, en Fordybning, der snart lukker sig.
Hos Birk og Avnbøg bliver den døde Gren længere siddende,
skønt disse to Træarter ellers lige saa lidt som Bøgen er varige
over for Raad, men Afsnøringen kan ogsaa hos Birk ses over-
ordentlig smukt. Fig. 35 a—b
viser et Længdesnit gennem en
50aarig Birk, saml den Grene-
stump der endnu efter at Træet
var fældet sad fast i Stammen,
men let lod sig trække ud. Egen
forholder sig omtrent som Bøg,
hvis der ikke er Kerne i Grenen,
men afkaster dog næppe denne
fuldt saa let; hvis Veddet har
dannet Kerne, vil der opstaa en
lang død, men haard Knast, ofte
omgivet af et blødt Lag eller
endog et Hulrum, svarende til
Splintens Plads. Ælm forholder
sig vistnok omtrent som Eg, ÆI
som Bøg, -medens Askens døde
Grene ligesom Avnbøgens bliver
siddende længe og danner meget skadelige Knaster. Skovfyr
ligner paa dette Omraade Egen; dens Knaster er tykkere end
Rødgranens og Ædelgranens, men disse Træarter, hvis levende
Knaster kun er tynde, danner meget skadelige døde Knaster,
idet den udgaaede Gren fyldes med terpentinagtige Stoffer og
derved hærdes til en meget varig Masse, som omgives af et
Lag død, sort, smuldrende Bark. Lærken har tynde, men meget
lange døde Knaster. Den Afbrydning af tørre, men endnu ikke
ganske frønnede Grene, der følger med Brændesankning, skader
Træets Oprensning i høj Grad, da den tilbageværende Grenstump
ikke er vægtig nok til at kunne falde af i Tide.
De levende Knaster forringer Veddets Spaltelighed og for-
øger dets Haardhed, saaledes at de vanskeliggør Tildannelsen.