KNASTER.
109
mindst en Snes Aar siden, saa at Saaret nu er dækket af Ved;
Knasten til højre paa Fig. 36 b har derimod lige til nu været
loi tsat i en levende Gren. Fig. 37 viser Barkens Udseende om-
kring de to Knasters yderste Ende. Enhver Køber, der over-
hovedet lægger Vægt paa Veddets Bygning, vil foretrække det
sidste af de to afbildede Stykker, fordi man her i hvert Fald
ei sikker paa, at alt er sundt Ved, medens Overvoksningen paa
Fig. 37 let kan dække over Hulheder eller Raad.
Endnu ringere Betydning
for Frembringelsen af Gavntræ
har den kunstige Bortfjernelse
af tykke levende Grene højt
oppe paa et gammelt Træ.
Skovbrugerne føler sig ofte til-
fredse med deres kirurgiske
Virksomhed, naar Saaret luk-
ker sig og dækkes af sund
Bark; men denne vil altid
fremvise et stort Ar, en Hvir-
vel eller • »Pande« i Furerne,
der giver Køberen Oplysning
om Stammens indre Bygning.
Fig. 38 viser en saadan unyttig
Grenekapning, udført paa Ask.
Kroget Vækst er vel lige-
som Knaster til en vis Grad
en Egenskab, der følger med
Træets Art eller med visse In-
divider og Racer af Arten, men
(len frembringes dog ogsaa ofte
ved ydre Forhold. Det er ty-
pisk for Bjærgfyrren, at den
Fig 38. Længdesnit gennem en gam-
mel Ask med Rest af en overvokset
Gren, hvis øvre Del er fjernet ved
Kunst. Maaletok 1 : 4.
er mere kroget end Skovfyr,
og Ædelgranen overgaar atter
denne Art i Rankhed, medens Rødgranen staar højest af dem
alle; men vi kan godt have ranke Bjærgfyrrer, ligesom vi kan
have krogede Rødgraner. Ofte vokser Træet skævt, fordi Top-
skuddet, Hovedaksen er gaaet tabt, maaske ved Angreb af Vildt,
Insekter, Svampe, Vind, Frost eller Sne; i andre Tilfælde er
Toppen vel bevaret, men vokser kroget som Følge af Vindens
Virkning eller anden skadelig Indflydelse. Tilsyneladende ret-
ter Fejlen sig vel med Aarene, idet Aarringene bliver bredere
paa Indersiden end paa Ydersiden af Bugten; men selv om