116
BEVOKSNINGEN.
Fig.50. Birkmedl8Aar
gammelt Taksations-
mærke. Maalestok 1 : 3.
Træet, naar vi ved denne sidste Størrelse forstaar Stammens Tvær-
snitsareal i almindelig Maalehøjde, f. Eks. b = 1.3 Meter (4 Fod l’/a
Tomme) over Jor-
den ; man har altsaa
F = M : g li. Me-
dens Formtallet for
hele Træet, Træ-
form tallet, beteg-
nes ved F, gælder
Stammeformtal-
let f kun for Stam-
men; naar Forhol-
det mellem Grene-
nes og Stammens
Rumfang (Vedmas-
se) eller Grene-
massekvoti en-
ten kaldes e, har
man F = f (1 -j- e).
Formtallet for den
Ä H- b lange Del af
Stammen, der lig- Fig- 49. Tværsnit af en Eg, visende en Beskadigelse
ger oven for Maale- der er overvokset, men har efterladt en mørk Plet,
stedet, kaldes det Efter D. Funch. Naturlig Størrelse,
absolutte Form-
tal (<p), medens Stubformtallet t gælder for den nederste Del,
hvis Længde er b. Af Definitionen paa Formtal har man
M = g h F = g h f (1 -f- e) = g [(h b) (p b t] (1 + e),
hvoraf faas F = [(h -4- b) (p -|- b t] X (1 + e) : h
og f = [(h H- b) (p + b t] : h =-- (p + b (t -H (p) : h.
Ofte faar vi bedre end gennem Formtallene
en Forestilling om Stammens Form, naar vi
deler den oven for Maalestedet i 10 lige lange
Stykker og udtrykker Diametrene ved 0.1,
0.2, 0.3 osv. af h ■-?- b som Procenter af Dia-
meteren ved Maalestedet. Under dette Sted
kan man passende dele i 4 lige lange Stykker,
der maales paa Midten, fordi man ikke kan
tage Maal lige nede ved Jorden. I det føl-
gende vil der blive anført saadanne Tal for
vore vigtigste Træarter.
Naar vi ser, hvorledes nogle Individer
i Træsamfundet undertrykker de andre og
erobrer deres Vokserum, ledes vi til at
spørge: Hvorfor sejrer de stærke over de
svage? Har de tilfældigvis faaet særlig
gode naturlige Livsvilkaar, eller er de udrustede med frem-
ragende Evner til at vokse og med særlig Modstandsevne over
for de skadelige Paavirkninger, der kan indtræffe? Besvarelsen