Haandbog I Skovbrug

VEDDETS EGENSKABER OG ANVENDELSE. 141 og til Brolægningsklodse, men ogsaa til Parketgulve, hvor det især gælder om at berøve Veddet dets Evne til at suge Fugtig- hed. Paa liere andre Omraader af Husbygningen saavel som til Minetræ anvendes der en Del Bøg, og selv om disse Anven- delser maaske ikke kan betale sig i Øjeblikket, har de dog Krav paa vor fulde Opmærksomhed, fordi de kan lægge Beslag paa meget store Masser Træ og kan byde en Sikring imod et stærkt Prisfald for vore mindre gode Bøgeeffekter. Her som overalt paavirkes Veddets Anvendelse lige saa vel af dets Pris som af dets tekniske Egenskaber. Til de fleste og vigtigste Anvendelser af Bøgegavntræ for- langes der knastefrit og regelmæssigt bygget Træ; Længden be- høver kun undtagelsesvis at være stor: over 6—8 Alen, og den jævnføre, lange, fuldstændig rette Stamme, der for Egens og Naaletræernes Vedkommende betales meget højt, har i Bøge- skoven ofte ingen særlig høj Værdi. Store Tykkelser af Bøg betales derimod godt, selv om Veddets Bygning lader en Del tilbage at ønske, men paa den anden Side kan ogsaa smaa Effekter, Favnetræ paa en Alens Længde og 10, 8, ja lige ned til 6 Tommers Tykkelse anvendes til Gavnbrug, naar de bestaar af rent og retvokset Træ. Ogsaa til Brændsel vil disse Egen- skaber give Veddet en forøget Værdi. Med de kommende Af- sætningsforhold for Øje bør det være vort Maal, at den størst mulige Del af Bøgeskovens Udbytte er Gavntræ, hvis regelmæs- sige F orm og Bygning kan raade Bod paa, at Dimensionerne ikke er særlig store, og vor Dyrkning maa derfor gaa ud paa tæt og omhyggelig Kultur, tidlig Udhugning med det Formaal at danne gode Stammer, og siden en stærkere Hugst der især tilsigter at fremme Tykkelsevæksten paa det enkelte Træ. Medens Kendskab til Veddets Anvendelse viser os, hvor- ledes vi bør dyrke Bøg, maa et Studium af Træartens Natur lære os, hvor den skal dyrkes. Økonomiske Forhold har vel ogsaa Betydning i saa Henseende, men dels er der næppe stor Forskel paa det Udbytte af Jorden, som en Række af vore vig- tigste Skovtræer kan give, naar de vokser godt, dels er det saare vanskeligt at overse, hvorledes Markedsforholdene frem- tidig vil stille sig; Hovedregelen ved Valg af Træart bliver der- for, at man bør dyrke den Art, der bedst formaar at udnytte Voksestedets gode Egenskaber og at modstaa dets skadelige Indvirkninger. Vore Skoves stærkt skiftende Jordbundsforhold bevirker, at en saadan Hovedregel kun undtagelsesvis vil føre til Eneherredømme for en enkelt Træart. Skovdyrkeren formaar kun i ringe Grad at paavirke Træer-