SELVSAANING.
157
af to Heste og en Mand, har været meget anvendt og har mange
Steder gjort god Nytte. Paa stejle Bakker kan den dog let vælte
og rive Hestene med sig; paa svær og vaad Jord er den ofte tung
at trække, og det er uheldigt, at Redskabets Egenvægt er saa stor,
at Trækdyrenes Kraft for en væsentlig Del anvendes til at slæbe
det frem.
Hvor Jordbundens Beskaffenhed gør en dybere Bearbejd-
ning ønskelig, anvender man med Fordel Tretandsharven, saa-
ledes at dens Arbejde indledes eller suppleres med en af de
andre Harver. Fig. 60 viser Redskabet, set fra Siden og fra
oven, med Antydning af hvor dybt Tænderne sædvanlig gaar
i Jorden.
Tretandsharven '~~~~.
er konstrueret af
N. Holten omtrent '■Ä?»,.. ___
187 0 efter en ældre
Form, der dog havde
krumme Tænder og
Træk paa Hjul. Har-
vens Ramme er af
stærkt41/2Tmrs. Ris-
egetræ med Beslag
af 1 Linie tykt Jærn-
blik i Hjørnerne;
Styret er af Ask og
støttes ved to Skraa-
stivere af Rundjærn. —2*»
Trækket gaar gen-
nem en dobbeltKæde, -.........°-----v------____________________sXJ
2 X Alen lang,
(1er befæstes til to F*g- 60. Tretandsharve, set fra Siden og fra oven.
Udvendig siddende Vægt (med Kæde) 112 Pund; Pris 45 Kr.
Kroge og herfra fø- Maalestok 1 : 30.
res over Harvens
Sidestykker, men under dens Forstykke, saaledes som Figurerne viser;
herved løftes Trækket noget, saa at Harvens forreste Ende ikke
borer sig for dybt i Jorden. Hvor denne ikke er meget skør, be-
laster man Harven med en Sten, der er saa stor, at den kan klem-
mes fast i Rammen. Tænderne bør være godt forstaalede, og naar
<le gaar i fast Jord, maa de jævnlig hvæsses i Smedjen, men i øv-
rigt er Harven særdeles holdbar. Dens Anvendelse kræver to Heste,
en Kusk og en Styrer; denne sidste maa under Kørselen stadig
rokke svagt med Redskabet, som derved river mere op i Rodfilt og
græstørv, ligesom det ogsaa bedre slipper det løsrevne, end hvis
Gangen var jævn.
Det smukkeste Resultat faar man ved Fuldbearbejdning med
1 retandsharven, et Tind i Forsommeren, et (paa tværs af det første)
kort før Oldenfald og derefter et Tind med Rulleharven, der sønder-
deler de forud oprevne Klumper. Til sidst dækkes Frøet med en
halv Letharve, trukken af een Hest. Helst maa Jorden allerede det