Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
BØG.
eller forskellige Slags Plantning kan træde i Stedet for Selv-
saaning, uden at denne ophører at være Hovedsagen ved For-
yngelsen af vedkommende Bevoksning. Gennemførelsen af en
skematisk Ensartethed paa dette Omraade vil enten føre til
unødig store øjeblikkelige Kulturudgifter eller, hvad endnu værre
er, til at det første Anlæg delvis mislykkes, hvoraf atter følger,
at Jordbunden forringes, og at Arbejdet maa gøres om under
mindre gunstige Forhold. For at kunne anvende den rette
Fremgangsmaade maa man i Tide anskaffe de fornødne Red-
skaber, og sørge for at de betjenes af øvede Folk. Sparsomme-
lighed paa disse Omraader er i Regelen ilde anvendt.
Som foran fremhævet kræves der til Frembringelsen af en
vellykket Selvsaaning ikke blot en passende Bevoksning og
Jordbund, men ogsaa en nogenlunde rigelig Mængde Olden,
og hvor denne mangler, maa vi som en Overgang til den
kunstige Saaning fuldstændiggøre Selvsaaningen ved en større
eller mindre Tilgift af anden Steds indsamlet Olden. Dette
Middel anvendes selvfølgelig paa de hyppigt forekommende
smaa Haardbundsarealer i Bøgeskoven, der er bevoksede med
andre Træarter; men tillige bør det benyttes, hvor det naturlige
Oldenfald har været mindre rigeligt, end man kunde ønske. I
ældre Tid kunde man her være mere nøjsom end nu, thi me-
dens vi næsten altid vil have Foryngelsen gennemført fuldstæn-
digt i eet Oldenaar, strakte man den tidligere ud over to eller
flere Frøaar. Forholdene er paa dette Omraade vistnok, som
allerede antydet, kendeligt forskellige fra Sted til Sted; det er
næppe tilfældigt, naar indsigtsfulde Skovdyrkere paa Lolland
undlader at anvende Eftersaaning, medens man paa det lidt
nordligere liggende Brahetrolleborg Skovdistrikt anser en Tilgift
af 1/2—1 Td. Bog pr. Td. Land for ønskelig, og H. C. Ulrich,
der i øvrigt ved sin Fremgangsmaade ægger Træerne stærkt til
Frøbæring, i Skovene nord for København endog supplerer det
naturlige Oldenfald med en Udsæd af 2 Tdr. pr. Td. Land.
Nogle Eksempler vil vise Fremgangsmaaden og Udgiften
ved Selvsaaning, under Forhold der er noget vanskeligere
end paa Knuthenborg (S. 154).
En 8.0 Tdr. Land stor Afdeling paa Ravnholt Skovdistrikt (Dyre-
haven XV, 11) er efter en Forberedelseshugst i 1893/94 forynget det
følgende Aar. Tcrrainet er næsten fladt, dog med smaa Lavninger
og med svagt Fald mod Øst; mod Syd grænser det til aaben Mark.
Jordbunden er 10 Tmr. skør Overgrund paa Ler, hvis øverste Lag
er fast, sandblandet og leralagtigt. Under Ege er Undergrunden
mere skør, og Grænsen mod Overgrunden utydelig. I Lavningerne
fed, dyndet Tørv, med Regnorme, paa stift Ler med Grusaarer. Alt