Haandbog I Skovbrug

PLANTNING. 205 Spredt Plantning paa mindre Arealer vil altid forholdsvis blive noget (undertiden meget) dyrere end de store samlede Plantninger. I første Halvdel af det 19 de Aarhundrede blev Bøgeplanterne sædvanlig tagne i de unge Besaaninger, og anselige Bevoks- ninger er opstaaede af Kultur med saadanne Skovplanter, der sædvanlig blev optagne og plantede med Klump. Nu om Stunder har dette Materiale kun ganske underordnet Betydning : Planternes Optagning bliver med vore Arbejdspriser temmelig dyr; i de tætteste Besaaninger, hvor man kan undvære Plan- terne, vil disse tidlig have opnaaet en Form, der gør dem lidet skikkede til at staa alene, med Stamme og Krone udsatte for Vejrliget, og hvor Besaaningen kun er middeltæt, kan vi med fremtidige Fordringer til Bøgeveddets Bygning for Øje ikke undvære en eneste kraftig og velformet Plante. Hvor vi af Omstændighederne nødes til at benytte Skovplanter, maa vi optage dem stribevis i unge middeltætte Besaaninger, der staar paa kraftig Jord, saa at Roden er tæt og busket, og Klumpen niaa have en saadan Form, at den virkelig indeholder en nogen- lunde stor Mængde Sugerødder. Da en stor Del af disse under alle Omstændigheder gaar tabt, maa Saarene renskæres, hvorved man af Hensyn til Svampeangreb sørger for, at Snitfladen vender nedad, ikke opad, og den samme Forsigtighedsregel iagttages ved Beskæring af Toppen, hvis Vandfordampning maa formindskes i samme Grad som Rodens Evne til at optage Vand. De beskaarne Planter faar angt større og kraftigere Knopper end de ubeskaarne, og ganske særlig gælder det om store, 6—10 Fod høje Planter, Tyskernes Meistere, der nu kun ganske undtagelsesvis anvendes, at de maa eskæres stærkt. Kviste af saadanne Planter fra Hardenberg gav Knopper, hvis gennemsnitlige Vægt forholdt sig som 3 til 1, alt efter som Planterne var beskaarne eller ikke, og Knoppernes Vægt for- oldt sig i de to Tilfælde til Vægten af de nøgne Kviste henholds- vis som 1 til 2 og 1 til 4. Bedre end store 4—10 Fod høje Be- saaningsplanter til Udplantning enkeltvis er smaa Blokke, der (jfr. • 165) optages af unge Besaaninger til Brug ved Efterbedring paa stedet. Under særlig gunstige Forhold kan vi anvende forskellige billige Plantemaader, der dog næppe egner sig til at finde al- mindelig Udbredelse. Hvor Jorden, som f. Eks. under gamle Ege med Undervækst af assel og staaende paa Skørler eller leret Sand, er smuldret og Porøs, i Lighed med den vi frembringer ved Bearbejdning i Plante- S].\°len’ vil det være overflødigt at grave Riller, og hvis man her i ke kan skaffe Olden til Saaning, kan man uden stor Bekostning P ante et stort Antal Frøbedsplanter blot ved at stikke et Hul i lT°rnen’ Sætte Planteroden ned °g træde let til ved begge Sider. UHet kan frembringes med en almindelig Spade, et Bor, et Spyd, ] en Kilespade af den Art, der vil blive omtalt ved Naaletræ- turer. Jo mildere Jordbund og jo mindre Planter, desto bedre