Haandbog I Skovbrug

212 BØG. Regel gælder det, at man hellere maa være for streng end for mild i sin Bedømmelse af Voksestedet; den Kulturmaade, man vælger, maa hellere være for intensiv end det modsatte. Utidigt Kniberi fører netop i Bøgeskov meget let til, at en stor Del af Arbejdet vil være ganske spildt. Paa den anden Side maa man ogsaa vogte sig for at overvurdere de Vanskeligheder, som Voksestedet frembyder, og derved ledes til at anvende urimelig meget paa Kulturen, hvilket ikke mindst gælder i de Egne af Landet, hvor Bøgens Tilvækst selv ved den mest omhyggelige Pleje kun er temmelig ringe. Kulturudgiften kan jo, som vi har set, svinge fra en halv Snes Kroner pr. Id. Land til det tyve- dobbelte, og vort Maal bør være at vinde en saadan Forstaaelse af Bøgens Fordringer til Voksestedet, at vi ikke blot kan afgøre om det kan bære Bøgeskov, men ogsaa hvorledes denne skal frembringes. Mange Foryngelser er mislykkede eller har kostet urimelige Summer, fordi Skovbrugeren kritikløst har overført Erfaringer fra det ene Sted til et andet, hvis Naturforhold maaske er ganske andre. Vi sigter her ikke blot til Jordbundens øjeblikkelige fysiske Tilstand, men ogsaa til dens mere blivende Egenskaber saavel som til Terrain, Fugtighedsforhold og Klima, ikke mindst til denne sidste Faktor, hvis Betydning man for- mentlig ofte har overset eller i hvert Fald undervurderet. Ved Bedømmelse af Jordbunden maa man vogte sig for at tro, at kun det magre Sand og den morklædte Bund frembyder Vanske- ligheder for Bøgens Foryngelse. Mange stive Lerjorder i Lan- dets sydlige Dele vil kunne bære ypperlig Bøgeskov og give en stor Tilvækst, men Ungdomsaarene er her vanskelige for Bøgen; Selvsaaning lykkes ofte ikke, og Kulturen maa fra første Færd udføres med stor Energi. Den Række af udmærkede Skovbrugere, der i Reformtiden om- kring Aar 1800 foryngede en stor Del af vore Bøgeskove, medbragte fra deres Hjemstavn eller Lærested, de mellemtyske Bjærge, en klar Forestilling om, hvor stærkt Bøgeskovens Foryngelse og Vækst paa- virkes af Terrain og Klima. Det følgende Slægtled af danske Forst- kandidater besad næppe dette Overblik: uddannede i Hertugdøm- merne og ved Rejser i de nærliggende sydlige Dele af Kongeriget undervurderede de vel ofte Vanskelighederne ved Dyrkning af Bøg i Nordsjælland og Midtjylland, hvilket vistnok har bidraget til, at mange Foryngelser fra Midten af det 19 de Aarhundrede mislykkedes. Hvor Træarten er Bøg, vil man i hvert Fald paa Øerne og i Østjylland kunne gøre Regning paa nogenlunde hyppige og rigelige Oldenaar, om end en Eftersaaning jævnlig vil have Be- tydning. For Bøgeskov i disse Dele af Landet vil følgende Inddeling da i Hovedsagen kunne gælde: