Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
efterbedring af mislykkede foryngelse«.
215
Lfteiaaret paa den Tid da Løvet gulner, eller om Vinteren naar
der er faldet et ganske tyndt Lag Sne.
Er Opvæksten allerede 2—10 Fod høj, vil Efterbedringen
paavirkes stærkt af Hullernes Størrelse. Paa aabne Flader, hvis
mindste Udstrækning er en halv Snes Gange saa stor som Højden
af den tilstødende Opvækst, kan man endnu plante Bøg i gravede
liiller, naar al Kraft sættes ind paa at sikre Kulturens Vækst og
Trivsel. Mindre Aabninger udfyldes ved Plantning af Ask, Avnbøg,
Ahorn, Birk eller Hvidgran, alt efter Jordens Beskaffenhed ; hvor der
ikke er Fare for Nattefrost, kan vel ogsaa Ædelgranen finde Anvendelse.
Hvis Opvæksten ikke mangler paa store Dele af Arealet, men har
mange smaa Huller, saaledes at det helt igennem er tyndt bevokset,
vil man ofte være tilbøjelig til at undervurdere Foryngelsens Mangler;
undertiden kan den vel reddes ved en omfattende Efterbedring med
de forannævnte Træarter, men i mange Tilfælde vil man staa sig
ved at kassere hele Foryngelsen, udtynde den og kultivere paa ny
med Bøg, Eg eller Rødgran. I hvert Fald maa Efterbedring kun ud-
føres med et vist Maadehold; ofte anvendes der 3—5 Gange saa
mange Planter som fornødent, og man bør aldrig plante tættere ved
Opvæksten, end denne er høj. Aabningerne afrundes ved Borthug-
ning af enkelte brede Bøgepurrer og fremspringende Opvækstgrupper.
Naar Opvæksten har naaet en Højde af 10 — 30 Fod,
vil den i alt Fald for en stor Del være sluttet. Uvis Bevoksningen
skal bevares, og der findes Huller, bør Grænserne reguleres, hvor-
efter de udfyldes med Rødgran, (1er i dette Tilfælde næppe kan gøre
Skade, medens den rimeligvis vil kunne leve, indtil Bøgeskoven skal
forynges. Dette Tidspunkt maa i hvert Fald ikke udskydes alt for
længe; en saadan Bevoksning lover os i Regelen intet Udbytte af
Gavntræ og bør derfor benyttes tidligt, i 60—70 Aars Alder om ikke
før. Meget ofte vil man allerede ved første givne Lejlighed hugge
lyst og underkultivere med Eg eller Ædelgran.
En hullet Bevoksning, hvis Højde allerede er over
Fod, kan næppe efterbedres med Haab om direkte Udbytte af
Arbejdet, undtagen hvor Aabningerne er meget store, 1 Td. Land eller
mere. Undertiden vil man tilplante mindre Lysninger for at frem-
bringe Læ og bevare Jordbunden, men man bør da nøjes med en
tarvelig vid Plantning, f. Eks. paa 8x8 Fod, af Rødgran eller Bøg.
Kun yderst sjældent føres vore Skovregnskaber saaledes, at al
Efterbedring holdes ude for sig. Hvis kun Foryngelsestidsrum mets
1 ørste Forsøg paa at frembringe ny Skov paa Arealet blev kaldet
Nykultur, og alt det følgende Efterbedring, vilde det vistnok mange
Steder vise sig, at Udgiften til den sidste Del af Arbejdet oversteg
første Anlægsomkostninger, selv om man hertil regner den ikke
’»eget betydelige Efterbedring, der er en uomgængelig nødvendig
J"’ølge af Ødelæggelser ved Overstandernes Fældning. Det var ønske-
ligt at faa undersøgt, hvad det koster at plante hundrede udpriklede
lægeplanter i Huller, alt efter som Stedet er en samlet Flade der
først nu kommer til Kultur, en græsløben Efterbedringsflade eller
spredte Smaahuller i ældre Opvækst.
Det er, som vi alt har nævnt, i Regelen en daarlig Økonomi
at spare stærkt paa Udgiften til Bøgeforyngelse; vi fjerner os