ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
efterbedring af mislykkede foryngelse«. 215 Lfteiaaret paa den Tid da Løvet gulner, eller om Vinteren naar der er faldet et ganske tyndt Lag Sne. Er Opvæksten allerede 2—10 Fod høj, vil Efterbedringen paavirkes stærkt af Hullernes Størrelse. Paa aabne Flader, hvis mindste Udstrækning er en halv Snes Gange saa stor som Højden af den tilstødende Opvækst, kan man endnu plante Bøg i gravede liiller, naar al Kraft sættes ind paa at sikre Kulturens Vækst og Trivsel. Mindre Aabninger udfyldes ved Plantning af Ask, Avnbøg, Ahorn, Birk eller Hvidgran, alt efter Jordens Beskaffenhed ; hvor der ikke er Fare for Nattefrost, kan vel ogsaa Ædelgranen finde Anvendelse. Hvis Opvæksten ikke mangler paa store Dele af Arealet, men har mange smaa Huller, saaledes at det helt igennem er tyndt bevokset, vil man ofte være tilbøjelig til at undervurdere Foryngelsens Mangler; undertiden kan den vel reddes ved en omfattende Efterbedring med de forannævnte Træarter, men i mange Tilfælde vil man staa sig ved at kassere hele Foryngelsen, udtynde den og kultivere paa ny med Bøg, Eg eller Rødgran. I hvert Fald maa Efterbedring kun ud- føres med et vist Maadehold; ofte anvendes der 3—5 Gange saa mange Planter som fornødent, og man bør aldrig plante tættere ved Opvæksten, end denne er høj. Aabningerne afrundes ved Borthug- ning af enkelte brede Bøgepurrer og fremspringende Opvækstgrupper. Naar Opvæksten har naaet en Højde af 10 — 30 Fod, vil den i alt Fald for en stor Del være sluttet. Uvis Bevoksningen skal bevares, og der findes Huller, bør Grænserne reguleres, hvor- efter de udfyldes med Rødgran, (1er i dette Tilfælde næppe kan gøre Skade, medens den rimeligvis vil kunne leve, indtil Bøgeskoven skal forynges. Dette Tidspunkt maa i hvert Fald ikke udskydes alt for længe; en saadan Bevoksning lover os i Regelen intet Udbytte af Gavntræ og bør derfor benyttes tidligt, i 60—70 Aars Alder om ikke før. Meget ofte vil man allerede ved første givne Lejlighed hugge lyst og underkultivere med Eg eller Ædelgran. En hullet Bevoksning, hvis Højde allerede er over Fod, kan næppe efterbedres med Haab om direkte Udbytte af Arbejdet, undtagen hvor Aabningerne er meget store, 1 Td. Land eller mere. Undertiden vil man tilplante mindre Lysninger for at frem- bringe Læ og bevare Jordbunden, men man bør da nøjes med en tarvelig vid Plantning, f. Eks. paa 8x8 Fod, af Rødgran eller Bøg. Kun yderst sjældent føres vore Skovregnskaber saaledes, at al Efterbedring holdes ude for sig. Hvis kun Foryngelsestidsrum mets 1 ørste Forsøg paa at frembringe ny Skov paa Arealet blev kaldet Nykultur, og alt det følgende Efterbedring, vilde det vistnok mange Steder vise sig, at Udgiften til den sidste Del af Arbejdet oversteg første Anlægsomkostninger, selv om man hertil regner den ikke ’»eget betydelige Efterbedring, der er en uomgængelig nødvendig J"’ølge af Ødelæggelser ved Overstandernes Fældning. Det var ønske- ligt at faa undersøgt, hvad det koster at plante hundrede udpriklede lægeplanter i Huller, alt efter som Stedet er en samlet Flade der først nu kommer til Kultur, en græsløben Efterbedringsflade eller spredte Smaahuller i ældre Opvækst. Det er, som vi alt har nævnt, i Regelen en daarlig Økonomi at spare stærkt paa Udgiften til Bøgeforyngelse; vi fjerner os