Haandbog I Skovbrug

_____________________ ___________________ 10 ________ ______________________ _____________ TERRAIN OG JORDBUND. Medens man i de gamle Skove mangler Overblik over den brogede Mængde af Enkeltheder i Terrain- og Jordbundsforhold, savner man i Heden et Detailstudium, der kan supplere de to Forfatteres grundlæggende Arbejder. Plantningsvirksomheden i de jydske Heder er ikke afsluttet. Aar for Aar indtages der store nye Arealer, alene under Ledelse af »Det danske Hedeselskab« over en Tredjedel Kvadratmil om Aaret. Men Landet har ogsaa"store Strækninger, der venter paa Opdyrkning, thi endnu i 1896 var der Heder og Lyngbakker paa 3 dr. Lund Bornholm.......... 5 300 Sjælland........... 4 900 Andre Øer......... 600 I alt: Øerne... 10 800 Heder og Lyngbakker Tdr. Land Østjylland....... 63 800 Nordjylland..... 143 900 Vestjylland...... 4lo 300 I alt: Jylland. . . 623 000 Medens Bornholm har en halv Kvadratmil og de andre Øer et lignende Areal af »Heder og Lyngbakker«, findes der i Øst- og Nordjylland, d. v. s. Vejle, Aarhus, Randers og Aalboig, Hjørring, Thisted Amler, 21 Kvadratmil af denne Art, og i de tre vestjydske Amter endog det dobbelte: 42 Kvadratmil, d. v. s. 6 pCt. af Landets samlede Areal eller omtrent lige saa meget soin vore nuværende Skoves Areal. Ikke alle Heder og Lyng bakker egner sig til at bære Skov, men det maa være loi beholdt Fremtiden at trække Grænsen mellem det brugbare og det, der er for magert. Der foreligger lier en stor og vigtig Opgave, paa livis planmæssige Løsning man ikke i Længden vil kunne und- lade at arbejde. Et lignende Studium bør danne Grundlaget for Skovkulturen paa Sandflugtsar ealerne, (1er kan deles i Klitterne, Ind- sandene og de afføgne Sande. I 1896 havde Danmark 76 300 Tdr. Land »Flyvesand og Klit«, hvoraf kun 2500 paa Øerne, men de ni Tiendedele, i de fire vestjydske (Hjørring, Thisted, Ringkøbing og Ribe) Amter. De egentlige Klitter langs Jyllands Vestkyst er magre Sandbakker, hvis Værdi som Plantningsareal især afhænger af Sandets større eller mindre Finhed, der atter paavirker Fugtighedsforholdene, at Hældningsretning og Hæld- ningsgrad, endelig ikke mindst af, om Klitten kun bestaar al Kvartssand, eller om den tillige paa sin Vandring hen over Landet har oplaget en Del af dettes frugtbare Bestanddele. Hvor Flyvesandet kun som et tyndt Lag dækker den oprindelige Jord, kan dennes naturlige Beskaffenhed selvfølgelig faa Betydning, og inde mellem Klitterne lindes ofte fugtige Lavninger, der