ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
FORM OG STØRRELSE. 259 almindeligt Reglement. Salget maa ikke blot være frit, saaledes at vi kan opsøge den Kunde, der passer til det enkelte Effekt, nien det maa ogsaa foregaa saa betids, at intet Gavntræ for- c ærJes i Skoven, og det maa bygges paa indgaaende Kendskab W Købernes Personer saavel som til Arten af deres Virksomhed, 01 at hvert enkelt Stykke Træ kan blive afhændet til den, der edst kan udnytte dets gode Egenskaber og bære over med ets Mangler, hvorved man gennemgaaende vil opnaa den højeste Pris og den sikreste Afsætning. En Stigning i Gavntræ. Procenten beviser imidlertid ikke absolut, at Udbyttet af Gavn- ræ tiltager; den kan ogsaa være Virkningen af en Nedgang i et samlede Udbytte, og dette er virkelig i Løbet af den sidste anes Aar dalet noget, om end ikke stærkt, og langtfra saa s ærkt, at alene det kan begrunde Gavntræprocentens Stigning, ei væsentlig stammer fra et stigende Forbrug (S. 138—141) I god Skov vil Udbyttet, 100 Kbf. Hovedbenyttelse + 60 Kbf. ' nugning, omtrent fordele sig saaledes til Gavntræ og Brænde: Hovedbenyttelsen 40 + 60, den ældre Udhugning 10 -|- 20, den yngre Udhugning 0 + 30, i alt 50 + 110, hvilket svarer til en «avntræprocent af 31. Ved Siden af de skiftende Kræfter, der paavirker Bøgens ’ævntræanvendelse, møder vi andre, som bunder dybere i Træ- llens Natur, og hvis Virkning derfor kan forudsiges med større 1 'Cihed. 1 ræartens Vækst, dens Form og Størrelse, vil altid aa en mægtig Indflydelse paa Anvendelsen til Gavnbrug, og et samme gælder om dens Forhold over for Sygdomme og eskadigelser der kan ramme det gavntræydende Ved. * Stammens Form er omtrent som hos de fleste andre Løv- Jæei ’ det absolutte Formtal ligger i Regelen mellem 0.41 og , ^ublorm tallet mellem 1.25 og 1.45, Grenemassekvotienten 0^8em 15 °Træform tallet i de ældre Aldre mellem j°8 0'68, hyppig omkring 0'6. Stammeformen belyses ved 0 gende Tal, der i Promille af Diameteren ved Maalestedet ud- rykker Diametrene ved 0.1, 0.2 osv. af h ~ b samt ved %, 3/g, 8 °g '/8 al b (jfr. S. 116); b er her som sædvanlig 1.3 m. 1 2 3 4 J 115 292 446 591 I 113 242 362 487 11 117 279 436 561 5 6 7 8 9 10 685 751 809 852 906 1000 606 713 792 855 914 1000 668 736 803 864 916 1000 11 12 18 14 1013 1055 1149 1362 1016 1059 1167 1379 her« J* M?ddeltal for en 112 Aar gammel Bevoksning i Arme- en t qnV Odsherred (jfr- s- 113); 1 11 er lignende Middeltal fra ■ Aar gammel Bevoksning paa Øllingsøgaard ; III er