Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORM OG STØRRELSE.
259
almindeligt Reglement. Salget maa ikke blot være frit, saaledes
at vi kan opsøge den Kunde, der passer til det enkelte Effekt,
nien det maa ogsaa foregaa saa betids, at intet Gavntræ for-
c ærJes i Skoven, og det maa bygges paa indgaaende Kendskab
W Købernes Personer saavel som til Arten af deres Virksomhed,
01 at hvert enkelt Stykke Træ kan blive afhændet til den, der
edst kan udnytte dets gode Egenskaber og bære over med
ets Mangler, hvorved man gennemgaaende vil opnaa den
højeste Pris og den sikreste Afsætning. En Stigning i Gavntræ.
Procenten beviser imidlertid ikke absolut, at Udbyttet af Gavn-
ræ tiltager; den kan ogsaa være Virkningen af en Nedgang i
et samlede Udbytte, og dette er virkelig i Løbet af den sidste
anes Aar dalet noget, om end ikke stærkt, og langtfra saa
s ærkt, at alene det kan begrunde Gavntræprocentens Stigning,
ei væsentlig stammer fra et stigende Forbrug (S. 138—141) I
god Skov vil Udbyttet, 100 Kbf. Hovedbenyttelse + 60 Kbf.
' nugning, omtrent fordele sig saaledes til Gavntræ og Brænde:
Hovedbenyttelsen 40 + 60, den ældre Udhugning 10 -|- 20, den
yngre Udhugning 0 + 30, i alt 50 + 110, hvilket svarer til en
«avntræprocent af 31.
Ved Siden af de skiftende Kræfter, der paavirker Bøgens
’ævntræanvendelse, møder vi andre, som bunder dybere i Træ-
llens Natur, og hvis Virkning derfor kan forudsiges med større
1 'Cihed. 1 ræartens Vækst, dens Form og Størrelse, vil altid
aa en mægtig Indflydelse paa Anvendelsen til Gavnbrug, og
et samme gælder om dens Forhold over for Sygdomme og
eskadigelser der kan ramme det gavntræydende Ved.
* Stammens Form er omtrent som hos de fleste andre Løv-
Jæei ’ det absolutte Formtal ligger i Regelen mellem 0.41 og
, ^ublorm tallet mellem 1.25 og 1.45, Grenemassekvotienten
0^8em 15 °Træform tallet i de ældre Aldre mellem
j°8 0'68, hyppig omkring 0'6. Stammeformen belyses ved
0 gende Tal, der i Promille af Diameteren ved Maalestedet ud-
rykker Diametrene ved 0.1, 0.2 osv. af h ~ b samt ved %, 3/g,
8 °g '/8 al b (jfr. S. 116); b er her som sædvanlig 1.3 m.
1 2 3 4
J 115 292 446 591
I 113 242 362 487
11 117 279 436 561
5 6 7 8 9 10
685 751 809 852 906 1000
606 713 792 855 914 1000
668 736 803 864 916 1000
11 12 18 14
1013 1055 1149 1362
1016 1059 1167 1379
her« J* M?ddeltal for en 112 Aar gammel Bevoksning i Arme-
en t qnV Odsherred (jfr- s- 113); 1 11 er lignende Middeltal fra
■ Aar gammel Bevoksning paa Øllingsøgaard ; III er