ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
262 BØG. I gode Bevoksninger vil I dog ofte naa op til 0.0020, f. Eks. svarende til M = <8000 Kbf., h 70 Fod. T svinger i Regelen omkring 0.20. I vort Klima lider Bøgen stærkt, naar den pludselig stilles frit, og den er meget følsom for Beskadigelser. Heraf følger en Række Fejl, der tilsammen paavirker Gavntræmængden kende- ligt. Efter pludseligt at være blevet udsat for Lyset, (lækkes Stammen med Vandris, (1er dog, naar de ikke bliver meget gamle, har mindre Betydning for Kævlens Anvendelighed end for dens Udseende, da Knasterne fra slige Grene kun optræder i de Aarriuge, (1er er dannede efter Lysstillingen. Fuldt saa stor Skade gør Frostrevner, der ofte skyldes samme Virkning, men den værste Følge af Lysstilling er dog Barkslag, der op- træder langs Vejkanter og Bevoksningsrande, især hvor Solen uhindret kan paavirke Sydvestsiden af Træets Rodudløb. Sydsiden paa- virkes næppe fuldt saa stærkt, da Straalerne fra den højtstaaende Sol falder mere skraat paa Barken. Bøgens tynde Bark bliver let beskadiget ved ydre Vold, saasom Skrabning af fal- dende Nabostammer, Paakørsel af Vogne og Traad af Kreaturer. Paa slige Steder bliver Veddet hurtigt frønnet og ubrugeligt som Gavntræ. Medens den midaldrende og gamle Bøgeskov hører til de Bevoksnings- former, der angribes mindst af skade- Fig. 88. Tværsnit gennem Rodenden af en 60 Aar gam- mel Bøgestamme, angreben af Honningsvamp. Maalestok 1 : 20. Efter E. Rostrup. lige Dyr, gør et Par Snyltesvampe undertiden kendelig Skade paa Bøgens Ved. Virkningen af Bøgekræft (Nectria ditissima) er allerede omtalt (S. 218, Fig. 81). Honningsvampen (Armillaria mellea) angriber undertiden ældre Bøge, hvis Ved derved frønner ude fra Barken; paa Grænsen mellem det sunde og det beska- digede Ved ses en sort Stribe (Fig. 88). Fyrsvamp (Polyporus fomentarius) optræder hyppigst paa gamle, til Dels affældige Bøge, men kan ogsaa angribe ganske sunde Træer i midaldrende Bevoksninger. Det indre af Træet bliver hurtigt hvidmuldet (Fig. 89), og Stammen faar ejendommelige Længdefurer, inden for hvilke Veddet er dødt, medens de tilstødende Dele af Peri- ferien er sunde. Mod disse Svampe gives der (jfr. S. 225) næppe noget bedre Middel end skaansom Behandling af de sunde Stammer samt Fældning og hurtig Bortfjernelse af alle syge og døde Træer; undertiden kan man vel ogsaa med Udbytte samle