Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
BØG.
I gode Bevoksninger vil I dog ofte naa op til 0.0020, f. Eks.
svarende til M = <8000 Kbf., h 70 Fod. T svinger i Regelen
omkring 0.20.
I vort Klima lider Bøgen stærkt, naar den pludselig stilles
frit, og den er meget følsom for Beskadigelser. Heraf følger en
Række Fejl, der tilsammen paavirker Gavntræmængden kende-
ligt. Efter pludseligt at være blevet udsat for Lyset, (lækkes
Stammen med Vandris, (1er dog, naar de ikke bliver meget
gamle, har mindre Betydning for Kævlens Anvendelighed end
for dens Udseende, da Knasterne fra slige Grene kun optræder
i de Aarriuge, (1er er dannede efter Lysstillingen. Fuldt saa
stor Skade gør Frostrevner, der ofte skyldes samme Virkning,
men den værste Følge af Lysstilling er dog Barkslag, der op-
træder langs Vejkanter og Bevoksningsrande, især hvor Solen
uhindret kan paavirke Sydvestsiden
af Træets Rodudløb. Sydsiden paa-
virkes næppe fuldt saa stærkt, da
Straalerne fra den højtstaaende Sol
falder mere skraat paa Barken. Bøgens
tynde Bark bliver let beskadiget ved
ydre Vold, saasom Skrabning af fal-
dende Nabostammer, Paakørsel af
Vogne og Traad af Kreaturer. Paa
slige Steder bliver Veddet hurtigt
frønnet og ubrugeligt som Gavntræ.
Medens den midaldrende og gamle
Bøgeskov hører til de Bevoksnings-
former, der angribes mindst af skade-
Fig. 88. Tværsnit gennem
Rodenden af en 60 Aar gam-
mel Bøgestamme, angreben
af Honningsvamp. Maalestok
1 : 20. Efter E. Rostrup.
lige Dyr, gør et Par Snyltesvampe undertiden kendelig Skade
paa Bøgens Ved. Virkningen af Bøgekræft (Nectria ditissima)
er allerede omtalt (S. 218, Fig. 81). Honningsvampen (Armillaria
mellea) angriber undertiden ældre Bøge, hvis Ved derved frønner
ude fra Barken; paa Grænsen mellem det sunde og det beska-
digede Ved ses en sort Stribe (Fig. 88). Fyrsvamp (Polyporus
fomentarius) optræder hyppigst paa gamle, til Dels affældige
Bøge, men kan ogsaa angribe ganske sunde Træer i midaldrende
Bevoksninger. Det indre af Træet bliver hurtigt hvidmuldet
(Fig. 89), og Stammen faar ejendommelige Længdefurer, inden
for hvilke Veddet er dødt, medens de tilstødende Dele af Peri-
ferien er sunde. Mod disse Svampe gives der (jfr. S. 225) næppe
noget bedre Middel end skaansom Behandling af de sunde
Stammer samt Fældning og hurtig Bortfjernelse af alle syge og
døde Træer; undertiden kan man vel ogsaa med Udbytte samle