Haandbog I Skovbrug

UNDERGRUNDEN. 15 Jo finere Jordens Bestanddele er, desto bedre kan den holde paa Fugtigheden, hvilket er en Fordel paa Sandjorder, men en ernpe naar lalen er om Lerjord. Jo finere Sandet er, desto lettere fyger det, derfor er det en Fordel, at Hedejorden ofte indeholder betydelige Mængder Grus og Sten. I mange Tilfælde V1 det fine Sand være stærkt udvadsket, men paa de bedre < oi-dei- er en stor Finjordsprocent som oftest Tegn paa stor rugtbarhed. Paa den anden Side vil Grus og Sten ofte være en værdifuld Bestanddel af lerede Jorder, hvis Porøsitet de 1 orøger. •I or<l]> unde ns kemiske Sammensætning er af stor etydning lor Skovtræernes Trivsel, da vi kun undtagelsesvis orrnaar at gøde Skovjorden, og da flere Stoffer i Jorden ikke ot har Betydning som Plantenæring, men ogsaa ved deres Paa J°r^ens fysisk-kemiske Egenskaber. De mine- ralske Stoffer, hvoraf der hyppigst vil være for lidt til en frodig rnæring, er Kali, Fosforsyre og Kalk. Men det er ikke nok, at isse Stoffer forekommer i betydelig Mængde; de maa tillige 'æle tilgængelige for Træerne, og Videnskaben har endnu intet 1 del li] i det enkelte Tilfælde bestemt at angive, hvor stor de ovennævnte værdifulde Næringsstoffer der for iden optræder under saadanne Forhold, at Planten kan tilegne sig dem. Utilgængeligheden kan enten stamme fra, at Stoffet findes i en oi Jindelse, der ikke opløses af Jordvandet og altsaa ikke kan omme Roden til gode, eller fra at det holdes tilbage af Jorden nied saa stor en Kraft, at Planten ikke kan optage det. Forholdet bliver yderligere indviklet, idet de forskellige Jordarter besidder en JØ.jst forskellig Evne til at holde paa Næringsopløsningen, ligesom < e forskellige Træarter i forskellig Grad formaar at optage Næringen at en og samme Jord. Ramann skelner mellem Træartens Krav, dens Behov og den Forbrug*). Nøjsom kalder han en Træart, f. Eks. Skov- fyr, der kun stiller smaa Krav til Jordbunden, der kan tage Næring selv af en fattig Jord, fordringsfuld er den Art, der kun kan ernære sig af en rig Jordbund. Træartens Behov er den Mængde af Mineralstoffer, som den behøver for at komme til Udvikling. Robinie f. Eks. er nøjsom, thi den kan drage Næring selv af mager Jord, men dens Behov er middelstort, thi dens Bladmængde er vel ringe, men dens Ved er rigt paa Aske; endelig erdens Forbrug, Mængden af de Stoffer der føres bort ved almindelig Benyttelse af Skoven, af sidstnævnte Grund *) Bodenkunde und Standortslehre, S. 322. Anspruch, Bedarf, Entzug.