oc
svarende til 2 Mand i alt, samlede paa 25 Dage kun 12 Tdr. ved at
pille de nedfaldne Agern op fra Jorden. I Midttyskland samles et
Centner for 2*^ Mk. (c. 4 Kr. pr. Td.), og man har endog samlet
100 Kg. for P/2—3 Mk., hvilket svarer til 1.2—2.4 Kr. pr. Tønde*).
Hvis det indsamlede Frø ikke øjeblikkelig skal udsaas, maa det
udbredes i tynde Lag ligesom Bog og kastes stadigt med Skovl, indtil
det kan ligge urørt et Døgn over uden at blive fugtigt, »svede«,
hvilket sæd-
vanlig varer 2
—3 Uger; paa
den anden Side
maa man ogsaa
vogte sig for
at tørre Frøet
stærkere end
nødvendigt for
Eftermodnin-
gen.
Gode Agern
kendes paa, at
Skallen er
Fig. 97. Agern med lang Spire. Naturlig Størrelse.
blank, brun og ganske fyldt af Kerne, saa at den ikke lader sig
trykke sammen, selv om man klemmer den stærkt mellem to Fingre.
Det er altid et daarligt Tegn, at Skallen er rynket (Fig. 98) men
Rynker langs Frøets Side kan dog skyldes en stærk Udtørring,
hvorimod de, (1er findes paa Skallens nederste Del, afgjort vid-
ner om, at Frøet var umodent, da det blev indsamlet. Paa ganske
grønne Agern, der tørres stærkt, kan Skallen holde
sig glat, men Kernen vil da ligge løs i denne og
rasle, naar man ryster Frøet. Til Bedømmelse af
det samlede Parti udtager man en Prøve og skærer
alle de enkelte Frø midt over. Kniven skal gaa
let gennem Kimbladene, disse skal som nævnt ud-
fylde Skallen fuldstændigt, de maa være ensfarvede,
hvide, uden Ormehuller eller andre Fejl; Spiren
skal være hvid og ubeskadiget (Fig. 99 a), hvis
den som paa l> er sort, har Agernet taget Skade;
Fig. 98. Umodent,
rynket Agern.
Naturlig Størrelse.
ofte vil Kimbladenes indvendige Flade i Nærheden
af Spiren liave et rødligt Skær, hvilket viser, at
Agernet er godt, men tillige at det er nær ved at
spire. Prøven, der bør omfatte 200—300 Agern,
udtages haandfuldevis af det samlede Parti, del-
er bredt ud paa Gulvet, og man maa vogte sig for at søge for dybt
ned i Laget, da de bedste Agern ligger underst, især hvis Frøet har
været kastet med Skovl. Først tæller man de spirede Agern, der-
næst udfører man Gennemskæringen, og til sidst tæller man Antallet
af daarlige Agern. Hvis en Prøve paa 253 Agern giver 50 spirede
og 11 daarlige Agern, faar man Spiringsprocenten 21 200 : 253 = 84,
*) Allgemeine Forst- und Jagdzeitung 1899, S. 42. Forstliche Blätter 1878,
S. 298.