ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
304 EG. Fig. 104. Egeblok, op- taget til Udplantning. Blokken er ualmindelig rig paa Planter (S. 306). Maalestok 1 : 7. Overskud af 56 Kr. Herefter har Egekulturen intet kostet, men der er ganske vist tabt to Aars Tilvækst. I Almindelighed vil en Sædafgrøde rigelig kunne dække Udgiften til Jordens Behandling og til Indkøb af Saasæd. Om end Saaning stedse bør være Hovedvejen til Egens For- yngelse, kan man dog ikke, hvor dens Dyrkning skal gennem- føres i større Omfang, helt undvære Plantning. Ikke blot kan man nødes til at anvende denne Kulturmaade i agernfattige Aar; men der gives ogsaa F orhold, hvor Kultur ved Saaning vil være usikker, medens Plantning kan gennemføres med tilfredsstillende Udfald. Saaledes bør man, naar Terrainet er lavtliggende og Jorden stærkt leret, an- vende Plantning i de fugtige Lavninger, hvor en Saaning let vilde mislykkes, og ligeledes bør man foretrække at plante, hvor (1er findes Morlag af en saadan Mægtighed, at Rillegravningen ikke bringer en Del af Underlagets Ler op; Saaning bør paa mor- klædte Arealer kun anvendes, hvor man kan se de lyse Lerknolde blandede i den mørke søndergravede Mortørv, hvorimod man trygt kan plante Eg, selv om en 14— 16 Tommer dyb Bearbejdning ikke har naaet Leret. Ogsaa paa smaa Efterbedrings- arealer bør man foretrække at plante, især hvis Skoven er rig paa Fasaner, thi disse Dyr vil sædvanlig ganske ødelægge smaa Saaninger, der ligger omgivne af større Op- vækst. Egens Kultur ved Plantning er dyr, og det er vanskeligt at opnaa en tilstrækkelig stor Plantetæthed. Det er afgjort urigtigt at nøjes med den almindelige Planteafstand 4 Fod, en Kultur med omskolede Planter i denne Afstand giver som oftest kun en tarvelig Bevoksning; den store Vidde mellem Planterne hindrer os i at frembringe rette og knastefri Stammer, og der er for faa Individer med de Egenskaber, som gør dem skikkede til at danne herskende Træer. Det gælder ved Eg som ved Bøg, at vi maa tilstræbe en stor Plantetæthed, og kan der end være nogen Forskel i saa Henseende mellem de to Arter, saa ligger Grænsen lor det ønskelige Plantetal dog ogsaa ved Egen over, hvad vi i det hele kan opnaa ved Plantning. Vi maa altsaa her ligesom ved Bøgen gaa bort fra den ompriklede Plante,