Haandbog I Skovbrug

308 EG. meget dyr, og man undgaar ikke at beskadige Pæleroden. Hvor der ganske undtagelsesvis bliver Tale om at anvende slige Planter, bør man to Aar før Optagningen rodstikke (stubslaa) dem med en svær mejselforinet Jærnstang, hvorhos man be- skærer Planten, dels for at lette Opsøgningen naar den skal udplantes, dels for at forme Kronen og formindske denne i samme Forhold som Roden. Plantning af store udpriklede Planter har tidligere været meget anvendt, hvor der var Fare for, at Kulturen skulde blive trykket af Kratskov eller beskadiget af Hjortevildt. Man maa imidlertid paa saadanne Steder langt hellere lysne i Kratskoven og indhegne mod Vildtet samt bruge Saaning. Hvor den unge Egekultur er særlig udsat for at tage Skade ved Nattefrost, Blæst eller Opfrysning, kan der være Grund til at anvende en Forkultur af Birk, Rødæl, Skovfyr eller endog Bjærgfyr, under hvis Skærm Egen indbringes ved Saaning eller Plantning, 5—6 Aar efter Løvtræernes, men en Snes Aar eller mere efter Naaletræernes Plantning. Under gunstigere klima- tiske Forhold vil man kunne benytte Lærken som Forkultur, dog i noget mindre Antal end for Bøg (S. 206). Paa de magre, lette Sandjorder i Halvøens og Nordsjællands vindudsatte Egne bør man vistnok, om muligt nogle Aar forud for Egekulturen, trække Striber af Skovfyr eller Bjærgfyr over Arealet, saaledes at de unge Ege straks kan finde noget Læ ; Striberne bør gaa vinkel- ret paa den skadeligste Vindretning, altsaa i Regelen fra Syd- vest til Nordøst, og deres indbyrdes Afstand bør være 20—40 Fod. Hvor Kulturarealet er en mislykket Bøgeforyngelse med spredte Purrer, bør disse bevares langs Udkanterne, især hvis det tilstødende Areal er ubevokset. Disse Forkulturer er lige saa lidt som den Undervækst, der senere indbringes for Jordbundens Skyld, egentlig Indblanding i Egekulturen. Egens Evne til at vokse paa omtrent enhver Jordbund gør det muligt at dyrke den paa store samlede Fla- der uden at blande den med andre Arter, og ingen af disse egner sig godt til at have samme Omdrift som Hovedtræet, hvis store Haardførhed ogsaa gør en Blanding til Gavn for den unge Kultur mindre nødvendig end ved Bøg. Hist og hér bør tørve- agtige Pletter tilkultiveres med Birk, naar de ikke er for smaa, medens Rødællen undertiden kan anvendes paa den tørveagtige Muld, Asken paa den dyndede Muld, Avnbøgen paa det stive Ler, og endelig Birk, Skovfyr eller Bjærgfyr paa det magreste Sand, saaledes som i Bromine Plantage ved Sorø. Denne Ind- blanding vil dog sjældent faa stor Betydning, og den bør ud-