Haandbog I Skovbrug

310 EG at man slaar Græs og andet Ukrudt fra Planterækkerne. Ofte maa dog ogsaa Rodskud af Hassel og Tjørn bortskæres med den S. 150 (Fig. 55) fremstillede Tjørnekniv; naar man udfører Arbejdet om Sommeren, efter Egens Løvspring, vil Vinterkulden dræbe de bløde, nylig fremkomne Rodskud, hvorved Genvæksten hemmes betydeligt; denne Renholdelse vil ofte medføre anselige Udgifter, især hvor der spares stærkt ved det første Anlæg; i den S. 303 omtalte Stiksaaning paa Odsherred Distrikt vil den koste lige saa meget som selve Kulturen, og paa Hardenberg sættes den til 20 Kr. pr. Td. Ld. Ved St. Hansdag samt i August bør man oprykke eller slaa de omkring Planterne voksende »Bregner samt det høje Græs, der begge sædvanlig lægge sig ud over Planterne, saa at de ikke af Luften kunne holdes tørre, men bestandig ere vaade, hvilket er især om For- og Efteraaret saare skadeligt for Planterne og største Del er Aarsagen til deres Død« *). Ogsaa Kreaturgræsning vil særdeles godt kunne an- vendes, naar den foregaar inden Egens Løvspring, eller om Sommeren naar det første Løv er blevet stift, men St. Hans- skuddene endnu ikke er fremkomne. Paa de lette, magre Jorder kan det blive nødvendigt at bortfjerne indvandrende Lyng eller at bearbejde gammel Mor, om end Egen kan taale at paavirkes en Del af disse Onder (S. 32); paa det magreste lyngfri Sand i vindudsatte Egne er det maaske især lange svajende Græsarter og andre Urter, der skal fjernes (jfr. S. 89). Hvor Jordbunden er Agermark og nogenlunde stenfri, kan man med Fordel an- vende de forskellige Radrensere, der benyttes ved Dyrkning af Rodfrugter. If. Meddelelse fra P. Wegge kan to Mand og en Hest rense c. P/2 Td. Land om Dagen med Redskabet »Planet«, saaledes at det køres een Gang frem med smal Stilling og straks efter een Gang tilbage med bred Stilling. Efterbedring af Egekulturer vil i Regelen være overflødig, naar man ved Kulturens Udførelse har vist tilbørlig Forsigtig- hed, særlig i Bedømmelse af Frøets Godlied og i Valget mellem Saaning og Plantning. Selv om det første Anlæg skulde mis- lykkes helt eller delvis, er Skaden dog mindre, end hvis Træ- arten var Bøg, der er saa følsom over for Jordbundens Forrin- gelse. Saa længe Opvæksten ikke har naaet Mandshøjde, vil man altid kunne efterbedre med Eg; denne Træart slutter sig langt bedre end Bøgen til en Bevoksningsrand, men jo tidligere man kan udføre Efterbedringen, desto smukkere vil Resultatet blive; hvor skadelige Dyr har borttaget Frøet, hvor dette ikke ’) M. G. Schäffer: Afhandling om Skoves Opelskning . . 1811, S. 82.