332
Effekternes Art Hovedskovning Udhugning
100 Kbf. Værdi, Kr. 100 Kbf. Værdi, Kr.
pr. 100 Kbf. I alt pr. 100 Kbf. I alt
Kævler 53.0 60 3180 0.0 000
» 41 5 1868 J E 1
Pæle 43.0 28 1204 40.0 28 1120
I alt Gavntræ 137.5 45 6252 43.5 29 1278
Kløvebrænde 13.5 21 279 0.0 000
Rafter 0.0 — 000 2.9 17 49
Kvas 70.8 12 826 24.0 12 280
I alt Brænde 84.3 13 1105 26.9 12 329
Hele Skovningen 221.8 33 7357 70.4 23 1607
Selv for disse tarvelige Ege gælder det, at der er langt
større Forskel paa Prisen af de enkelte Effekter end i Bøge-
skoven. Gavntræprocenten er 62 saavel for Hovedskovning som
for Udhugning. Brændet er aldeles overvejende Kvas.
En stor Del af Egeskovens Udbytte er Splint, der næsten
kun har Værdi som Brændsel. Kernen udgjorde i 110 Aar
gamle Stammer fra Bremerhus 73 pCt. af det barkfri Ved; paa
ældre Ege er lallet sikkert betydelig større, saaledes havde en
Egeskive fra Bregentved med 224 Aarringe 86 pCt. Kerne. Ro-
bert Hartig fandt paa 90 Aar gamle Ege fra Spessart en Kerne-
procent af 65, medens Tallet for en 246 Aar gammel Bevoks-
ning var 80. Danhelovskys omfattende Undersøgelser af mæg-
tige slavoniske Ege gav 90 pCt. Kerne*).
Barkmængden paavirkes en Del af Træernes Form og
Stilling, men tillige af Rensningsgraden. Gennemsnitlig falder
der ved Hovedskovning et Centner tør, renset Bark pr. 30 Kbf.
afbarket Ved, medens Udbyttet i Mellemaldrene er et Centner
pr. 25 og i de yngste Aldre et Centner pr. 20 Kbf. Efter Er-
faringer fra Brahetrolleborg kan man regne, at regelmæssig,
stærkt udhugget Egehøjskov aarlig giver pr. Td. Land c. 4 Cent-
ner tør, renset Bark, hvoraf 21/2 Centner stammer fra Udhug-
ningen. Medens Opskovningen af Veddet kun koster 2—5 Kr.
pr. 100 Kbf., mest for Kvas, mindst for Kævler og Pæle, volder
') Hartig i Forstlich-naturwissenschaftliche Zeitschrift, 1893, S. 265. A. Dan-
helovsky: Abhandlung über die Technik des Holzwaaren-Gewerbcs in
den slavonischen Eichenwäldern, Fünfkirchen, 1873, S. 37.