Alder Stamtal Højde Krone- forh. Diam. ctm. Grundfl. □ Fod Masse Kbf.
Aar Stk. Fod
Eg . . 120 28 76 0.52 57.1 73 3700
Bøg I 53 407 54 0.48 17.4 98 3200
» II 53 157 33 0.40 7.6 7 100
De to Klasser Bøge er henholdsvis øverste og underste
Etage (jfr. S. 229); Bøgens Tilvækstforhold var gode, og ved Ud-
hugningen er stadig borttaget de største Træer, saa at Udbyttet
vistnok har været ganske anseligt, medens den tilbageværende
Masse, som man ser, ikke er meget stor, uagtet Egene er vel-
formede, høje og ikke danner nogen sluttet Bevoksning. Hvor
en saadan forelindes, bør man vist kun regne med et Udbytte
i Omdriftens Løb af 3000, højst 4000 Kbf. Bøg, overvejende
Smaaeffekter.
Om Udbyttet af Eg i Mellemskov og Lavskov findes Op-
lysninger hos J. Fr. Hansen*).
Egens Form og Størrelse afviger i de yngre Aldre ikke
stærkt fra Bøgens, med hvilken Træart den temmelig nøje har
Stammeformtal til fælles; Grenemassekvotienten og Træform-
tallet er noget større, Fonnforholdet i den ældre Alder mindre
for Eg end for Bøg; velformede Egekævler aftager 1 Tomme
paa 2—3 Alen, Barken er tyk og beskærmer Træet ypperligt mod
Vold saavel som mod Solens Paavirkning; Barkprocenten er
som ovenfor nævnt stor, over dobbelt saa stor som hos Bøg.
Tykkelsevæksten og Tilvækstprocenten paa velbehandlede Ege
er kendelig større end i Bøgeskov af samme Alder, hvorimod
de spredte Ege i Bøgebevoksningerne ofte kun vokser lidet;
fritstaaende Overstandere af Eg har, hvor Stedet er udsat for
Vinden, ligeledes kun en tarvelig Vækst og bliver ofte toptørre,
hvis de ikke er meget lavkronede, men i saa Fald gør de stor
Skade paa Undervæksten. Ved 120—130aarig Omdrift vil vi
kunne naa at frembringe Kævler med en Tykkelse i Brysthøjde
af 24—30 Tmr., undertiden vel endog mere, medens 35—40
Fods Længde af den rette, grenefri Bul ikke vil høre til Sjæl-
denhederne.
Mellem det 20 de og det 120 de Aar trues Egen ikke af Be-
skadigelser, der kan gribe stærkt forstyrrende ind i Driften, men
dette gunstige Forhold skyldes mere Træartens anselige Repro-
duktionsevne og overordentlige Levedygtighed end Mangelen
paa Fjender. Af Snyltesvampene kan Kræft (Nectria ditissima)
undertiden angribe de unge Stammer, men Skaden, der ligner
*) Et Afsnit af Læren om Skovbrugets Økonomi, 1877, S. 39, 41.