336
SYVENDE KAPITEL
ASK
1 mange Henseender ligner Asken (Fraxinus excelsior L.)
vor almindelige Stilkeg. De to Træarter har omtrent Voksekres
til fælles og er begge tidligt indvandrede til Danmark, i hvis
forskellige Egne de optræder vildtvoksende. Begge er de ud-
prægede Lystræer, der yder meget og værdifuldt Gavntræ, men
som ogsaa kan dyrkes i Stævningsskov. Paa den anden Side
er der store Forskelligheder mellem de to Arter, saavel i deres
Egenskaber som i deres Forekomst. Askens lette, vingede Frø
og hyppige Frøbæring bevirker, at den hurtigt udbreder sig ved
Selvsaaning, og spredt Opvækst fremkommer derfor paa alle
saadanne Lysninger, hvis Jordbund tiltaler Træarten, ja selv i
den sluttede Bøgeskov, thi i de første Leveaar taaler den unge
Plante megen Skygge. If. Vaupell skaffede stærke Hugster i
vore Skove omkring Aar 1800 Asken ligesom Avnbøgen forøget
Udbredelse; men indtil 1860 blev den kun lidet kultiveret, til
Dels fordi den var meget efterstræbt af Skovtyve, og vore Skove
mangler ofte midaldrende Ask. Efter 1860 har man derimod
plantet denne Træart i stor Udstrækning, men ofte paa Vokse-
steder for hvilke den ikke passede, og hvor Væksten derfor kun
er ringe. Store samlede Skove af Ask har vort Land, saa vidt
vi ved, ikke; Træarten optræder mest i Smaaholme som Ind-
blanding i Bevoksninger af Bøg og Æl, men udgør dog ogsaa
undertiden Hovedtræet paa større Strækninger, især langs vore
Kyster, og i Smaaskove eller paa Øer hvor Bøgen endnu ikke
har taget Overhaand. Ogsaa i Udlandet er store Askeskove
sjældne. Godt Gavntræ af Ask er stærkt efterspurgt, vore Be-
holdninger formindskes sikkert Aar for Aar, og vi indfører an-
selige Mængder af helt eller delvis forarbejdet Asketræ, bl. a.
fra Nordamerika hvor flere nærstaaende Arter forekommer.
Veddets Bygning er omtrent som hos Egen, men Splinten
er langt bredere, c. 40 Aarringe, og Kernen, hvis Begrænsning
er uregelmæssig flammet, har ikke som hos Eg en højere Værdi
end Splinten; Marvstraalerne er temmelig høje, men smalle;
Foraarsveddet er fuldt af store Kar og skarpt begrænset fra det
tætte Sommerved; Splinten er hvid eller rødlig, Kernen kaffe-
brun eller rødbrun. Veddet er tungt, haardt og letspalteligt,
meget stift og elastisk, lidet varigt over for Raad; dets Brænd-